Den 30. juli 2012
Somaliland, der ligger i det nordvestlige område af Somalia, har haft relativ fred og stabilitet i de sidste to årtier. Området erklærede sig selv en uafhængig stat i 1991,men er ikke anerkendt som en sådan er af det internationale samfund.
Somaliland består af seks regioner, hvilke er yderligere opdelt i distrikter.
Læger uden Grænsers projekt i Burco i Togdheer regionen bliver ’hjem’ for Taus Hollænder de næste seks måneder.
Byen er den næststørste i Somaliland med 200.000 indbyggere, og der er stor brug for Læger uden Grænsers arbejde på Burco General Hospital, hvor Læger uden Grænser arbejder med akut og neonatal pleje, skadestue og akut, kirurgisk behandling, og sikre, at patienterne modtager behandling af høj kvalitet.
Taus Hollænder skal som logistiker sørge for, at det store hospital altid har de rette forsyninger og logistisk støtte. Sammen med det medicinske hold skal han styre planlægningen, organiseringen og støtte til alle de medicinske aktiviteter i projektet.
Det er hans tredje udsendelse med Læger uden Grænser. I 2011 var Taus Hollænder i Libyen og tidligere har han været i det centrale Indien.
Taus Hollænder er vokset op i Rørvig og bor i dag i København. Han er udlært tømrer og bygningskonstruktør, og har siden 2008 arbejdet med projektplanlægning og implementering af 3D-tegninger i byggeriet.
Er du interesseret i at blive udsendt som logistiker med Læger uden Grænser, så læs mere her.
