Logistiker

Logistikerer fra Læger uden Grænser pakker kølekasser til vaccinationskampagne i Niger.
Foto: © Olivier Asselin

Logistikere er ofte projektets ”altmuligmænd”. Vores logistikere har ikke en bestemt baggrund, men er kendetegnet ved at være dygtige til at få tingene gjort. Som logistiker er du typisk ansvarlig for den praktiske del af driften af projektet.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet ordrebehandling, reparation og vedligeholdelse af generatorer og andet udstyr, kommunikation med lokale myndigheder og andre organisationer, lagerstyring, bogføring, indhentning af tilladelser og supervision af nationalt ansatte kollegaer.
 
Erfarne logistikere er normalt ansvarlige for sikkerhed og rapportering. At blive udsendt som logistiker med Læger uden Grænser kræver derfor gode kommunikationsevner og en høj grad af selvstændighed.

 

Krav til logistikere

 

  • 12 måneders rådighed – første udsendelse er på 6-9 måneder
  • Minimum to års relevant erhvervserfaring
  • Kørekort 
  • Gode sprogkundskaber inden for enten engelsk, fransk, spansk eller portugisisk
  • Gode samarbejdsevner
  • Videregående eller håndværksmæssig uddannelse, med tekniske færdigheder indenfor tre af følgende områder:
    • Reparation og vedligeholdelse af biler
    • Energi og elektricitet (vedligeholdelse af generatorer) 
    • IT (hardware/software) 
    • Lagerstyring (drift, registrering og indkøb) 
    • Byggeri 
    • Vand, sanitet og ’medical waste management’ 
    • Kommunikation (HF/VHF radio/antenner, sattelittelefon)
    • Rekruttering og ledelse af lokal arbejdskraft
    • Bogføring

 

Relevante kvalifikationer

 

  • Erfaring som tidligere udsendt med anden humanitær organisation
  • Erfaring med ledelse, undervisning og supervision
  • Evne til at planlægge, prioritere og igangsætte

 

Send ansøgning om at blive udsendt som logistiker