Bioanalytiker

En bioanalytiker på arbejde for Læger uden Grænser
Foto: © Donald Weber

Som bioanalytiker vil du ofte arbejde på hospitaler eller i større projekter. Opgaverne består ofte af at undervise nationalt ansatte kollegaer, vejledning og supervision.

Som bioanalytiker er du ansvarlig for driften på laboratoriet, herunder bestilling og fordeling af laboratorieforsyninger, dataindsamling og kvalitetskontrol af laboratorieudstyr.

 

Krav til bioanalytikere

 

  • 12 måneders rådighed – første udsendelse er på 6-9 måneder
  • Dokumentation for afsluttet uddannelse
  • Minimum to års relevant erhvervserfaring 
  • Praktisk erfaring inden for parasitologi, bakteriologi og hæmatologi
  • Praktisk erfaring med diagnostisk metode til bestemmelse af malaria, tuberkulose, hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme
  • Praktisk erfaring i prøvetagning (blod, urin, afføring og ekspektorat)
  • Viden om kvalitetskontrol af laboratorieudstyr
  • Gode sprogkundskaber inden for enten engelsk, fransk, spansk eller portugisisk
  • Gode samarbejdsevner

 

Relevante kvalifikationer

 

  • Viden om epidemiologi og udførelse af kliniske undersøgelser
  • Erfaring fra lignende arbejde inden for anden humanitær organisation
  • Dokumenteret erfaring med vejledning, supervision og undervisning
  • Evne til at organisere, prioritere og iværksætte arbejde

 

Overvejer du at blive udsendt som bioanalytiker?

Kontakt HR-afdelingen og få mere at vide på telefon 39 77 56 00 eller via mail til nb@msf.dk