Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
NyhedsartiklerPressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveBlogsMultimedieRapporter
Arkiv
JournalenMedicinsk leksikon

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Rapporter

 

Et år præget af krig og konflikt


I 2009 varslede krigen i Gaza et år med konflikt. Kampe i Pakistan, Afghanistan, Somalia, Sri Lanka og DR Congo betød, at Læger uden Grænser måtte træde til for at hjælpe de civile ofre fanget i konflikterne. Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport tegner billedet af 2009 for verdens mest udsatte befolkninger.
09. jul 2010 11:52

Mobilklinik i Masisi i DR Congo.
Download aktivitetsrapporten her eller klik på billedet.

Den militære offensiv i Gaza kostede 1.300 mennesker livet og sårede 5.300. Den efterlod en hel befolkning afhængig af international nødhjælp og med fysiske såvel som psykiske ar.

 

I Den Demokratiske Republik Congo, det land hvor Læger uden Grænser i 2009 brugte fleste midler, fortsatte konflikten med at gå ud over civilbefolkningen. I 2009 foretog Læger uden Grænser 530.000 medicinske konsultationer, vaccinerede 650.000 børn og behandlede 5.600 voldtægtsofre i Nord- og Sydkivu.

 

En million fordrevne
En million mennesker blev fordrevet fra deres hjem på grund af kampe i Swat-dalen i Pakistan. Læger uden Grænser støttede hospitaler, sundhedscentre og mobile klinikker.

 

I nabolandet Afghanistan vendte Læger uden Grænser tilbage efter fem år – en tvungen pause efter fem kollegaer i 2004 mistede livet i målrettede angreb. I 2009 åbnede Læger uden Grænser projekter i hovedstaden Kabul og i den krigsplagede Helmand-provins, med fokus på at give lægehjælp og sundhedstilbud til befolkningen, som i mange tilfælde ikke har adgang til lægehjælp.

 

Vanskelige forhold
Hos Læger uden Grænser mærkede vi i 2009, at respekten for både civile og humanitær nødhjælp er faldende. Tabet af to medarbejdere i henholdsvis Pakistan og Somalia og kidnapninger i Tchad, Sudan, Somalia og Pakistan vidner om denne tendens.

 

Nogle regeringer blokerer med vilje for nødhjælp til civile. Med konflikten i Sri Lanka oplevede Læger uden Grænser, hvordan humanitære organisationer blev begrænset i deres adgang til de civile med behov for hjælp.

 

7.509.512 konsultationer
På trods af vanskelige forhold fortsatte Læger uden Grænser med at levere nødhjælp i over 64 lande verden over. I 2009 foretog vi 7.509.512 konsultationer, behandlede 1.110.495 mennesker for malaria og vaccinerede 7.932.403 børn mod meningitis.

Download Læger uden Grænsers Internationale Aktivitetsrapport (pdf 4,94 mb)

 

/ss

 

 


 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000