Debat

Fireårsreglen er fatal for nødhjælpsarbejdet

Læge Tomas Østergaard Jensen i Sydsudan Foto: © MSF

Læger uden Grænser (MSF) blev, som navnet antyder, stiftet af læger i 1971. Siden har tusinder af læger verden over ydet akut medicinsk og kirurgisk lægehjælp til ofre for krige, katastrofer og andet, der efterlader hundredtusinder af mennesker uden adgang til sundhedshjælp.

Men med den nye fireårsregel frygter vi, at det bliver umuligt at rekruttere danske læger til nødhjælpsarbejdet i fremtiden: Når de nyuddannede læger fra februar 2008 maksimalt har fire år mellem turnusstart og start på en speciallægeuddannelse, så kommer det til at gå ud over motivationen – og ikke mindst tiden – til at bruge mellem et halvt og et helt år på humanitært arbejde.

Når vi forudser, at det særligt vil gå ud over de danske lægers humanitære arbejde med MSF, så skyldes det, at MSF fortrinsvis sender unge læger ud – omkring 75 pct. af de læger, vi sender ud fra Danmark, har endnu ikke søgt en hoveduddannelsesstilling.

Når vi samtidig kræver to års erfaring efter endt uddannelse, levner det kun meget kort tid for den enkelte læge til at kvalificere sig til en speciallægeuddannelse. Særligt hvis vedkommende også ønsker at lave en ph.d.

Lægeløftet er universelt, og det bør ikke standses af en fireårsregel. Vi mener derfor, at der bør gives fuld dispensation for humanitært arbejde i udlandet, ligesom der bliver givet dispensation for barselsorlov og for forskning.

Desværre er fireårsreglen er ikke den eneste trussel, der er opstået i år i forhold til humanitært arbejde. Anerkendelse af nødhjælpsarbejdet som kompetencegivende til uddannelsesstillinger er også usikker.

At arbejde for MSF giver en lang stribe af værdifulde kompetencer og erfaringer. Blandt meget andet dygtiggør lægen sig ved at arbejde under svære forhold, hvor diagnostiske og terapeutiske færdigheder udfordres dagligt. Læger, som arbejder for MSF, udfylder en lederrolle og har ofte budgetansvar i komplekse kontekster, og de lærer også at arbejde tæt sammen tværfagligt samt med kolleger i andre hjælpeorganisationer og i lokale og regionale myndigheder.

Det har vi i mange år arbejdet på at få anerkendt i det eksisterende pointsystem, og i 2006 lykkedes det endelig. Men i år er pointsystemet taget op til revision, og det er blevet mere uklart, hvilke ansættelser og kvalifikationer der indgår i den samlede bedømmelse af en ansøgers kompetencer til de enkelte specialer.

Vi håber derfor også, at speciallægeselskaberne i deres retningslinjer vil præcisere, at arbejde udført i udlandet – bl.a. i en humanitær kontekst – stadig er kompetencegivende og stadig tages i betragtning ved tildeling af specialestillinger.

Hvis ikke humanitært arbejde bliver fritaget fra fireårsreglen og også i fremtiden bliver kompetencegivende i forhold til speciallægeuddannelser, så vil Læger uden Grænser i Danmark fremover blive en lægelig organisation mere af navn end af gavn.