Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Nyhedsartikler
Arkiv
PressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveBlogsMultimedieRapporterJournalenMedicinsk leksikon

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Nyhedsartikler

 

Mætte, men stadig underernærede


Global kampagne om skjulte sider ved underernæring.
06. jun 2010 20:59


Giv børn, hvad de har brug for til at vokse og udvikle sig. Den internationale fødevarehjælp er som oftest ikke egnet til mindre børn.
Foto: © Marcus Bleasdale/VII
Læger uden Grænser har lanceret en global kampagne, der skal gøre opmærksom på de skjulte sider ved underernæring og verdens fødevarehjælp. Vær med til at omskrive historien for 195 millioner børn.

 

På verdensplan er der til enhver tid anslået 195 millioner underernærede børn. 56 millioner af dem er akut underernærede, det vil sige, at de er i umiddelbar livsfare.

 

Hvert år dør otte millioner børn under fem år, og underernæring er årsag til mindst en tredjedel af dem. Men disse dødsfald kan både forudsiges og forhindres, hvis blot børnene får de næringsstoffer, som de behøver.

 

Web-kampagnen ’Starved for Attention’ understreger, at det er muligt at ændre situationen. Gennem syv foto-historier fra forskellige steder i verden viser kampagnen forskellige, og for mange mennesker også ukendte, sider af underernæring og fokuserer på, hvordan det kan og bør lykkes at behandle og forebygge underernæring.

 

Samtidig er det kampagnens mål at indsamle underskrifter og få opbakning til at den humanitære fødevarehjælp og ernæringsprogrammer kan målrettes behandling af underernærede børn.

 

Som det er i dag hjælper internationale donorer overvejende med beriget mel. Det kan fjerne sulten, men indeholder ikke de næringsstoffer, som børn har brug for for at kunne vokse og udvikle sig. USA, der er verdens største fødevaredonor, sender for eksempel mad, der ikke opfylder børns ernæringsbehov, og aldrig ville blive givet til amerikanske børn. ’Starved for Attention’-kampagnen udstiller denne dobbeltmoral.

 

Lande som Mexico, Thailand og Brasilien har effektivt mindsket underernæring hos børn ved at give børn fra de fattigste familier adgang til kvalitetsfødevarer som mælk og æg. Og i Afrika og i Asien er der stigende politisk vilje til at kopiere succesfulde programmer. ’Straved for Attention’-kampagnen opfordrer til, at disse initiativer støttes.

 

I 2009 behandlede Læger uden Grænser 250.000 underernærede børn i 34 lande.

 

/cn

 

 




Læs mere om underernæring
Medicinsk leksikon | Tema
 




Læs mere om adgang til medicin
Tema
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000