Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Nyhedsartikler
Arkiv
PressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveBlogsMultimedieRapporterJournalenMedicinsk leksikon

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Nyhedsartikler

 

Læger uden Grænser tilbage i Afghanistan


Efter fem års fravær arbejder Læger uden Grænser igen i Afghanistan, i første omgang på et hospital i Kabul og om kort tid også i Helmandprovinsen. Usikkerheden i landet bliver værre, og størstedelen af befolkningen ikke har adgang til sundhedsydelser.
13. okt 2009 12:20


En far og hans søn venter i akutmodtagelsen på Ahmed Shah Baba-hospitalet i det østlige Kabul.
Foto: © Erwin Vantland/MSF

I sidste uge behandlede Læger uden Grænser de første patienter på Ahmed Shah Baba- hospitalet i det østlige Kabul. Ahmed Shah Baba skal udvikles til et distriktshospital med blandt andet akutmodtagelse for en del af den afghanske hovedstad, der oplever en kraftig befolkningstilvækst. Mange flygtninge vender nu tilbage og folk fra landet søger til storbyen efter arbejde og mere sikre forhold.


“Vi har absolut ikke planer om at springe ind og overtage. Det er forbløffende at se, hvordan klinikken fortsat har kunnet fungere uden støtte,” siger projektkoordinator Sylvie Kaczmarczyk.


“Vi begynder med at reparere dele af bygningen og opfører nogle nye områder, så hospitalet i fremtiden har de nødvendige faciliteter til at yde akut lægehjælp og fungere fuldt ud som distriktshospital.”

 

Gratis lægehjælp og våbenforbud
Det har stor betydning, at Læger uden Grænser nu er tilbage i Afghanistan, siger Sylvie Kaczmarczyk:


Behovene for hjælp er igen blevet akutte

Læger uden Grænser forlod landet i juni 2004, efter at fem medarbejdere blev brutalt myrdet i Badghisprovinsen. På det tidspunkt havde mange håb om, at Afghanistan ville komme sig igen efter års borgerkrig takket være massiv international udviklingsbistand. Det håb er væk i dag. Behovene for medicinsk nødhjælp er igen blevet akutte.


For at sikre vores neutralitet accepterer Læger uden Grænser ikke støtte fra nogen regeringer til vores arbejde i Afghanistan.

“Det er meget vigtigt, at vi bruger vores tilstedeværelse her til at få et klarere billede af situationen i landet. Fra hvad vi ved i dag, kan vi kun konkludere, at situationen bliver værre. Usikkerheden er stigende, og sundhedssystemet vakler. Og som sædvanlig er det almindelige mennesker, der betaler prisen,” siger hun.


På hospitalet i Kabul er det ikke tilladt at bære våben, og vagterne er blevet instrueret om at både civile og militære besøgende skal efterlade deres våben ved indgangen. Der er også en streng politik om, at ingen patienter må give gaver eller betale for konsultationer eller behandling.


I løbet af efteråret vil Læger uden Grænser også understøtte det skrantende hospital i Lashkargah, hovedstaden i den konfliktramte Helmandprovins. Hospitalet mangler både personale og medicin, og derfor bliver patienterne også væk på trods af, at det er det ene af kun to større hospitaler i det sydlige Afghanistan.


/cn

 

 

Afghanistan

Indbyggere: 27,2 mio.

Forventet levealder: 42 år

Børnedødelighed: 257 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2009: 51

MSF har arbejdet i Afghanistan siden 2009

Kilder: MSF og WHO
Mere


 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000