![]() Flygtninge fra LRA´s angreb tidligere på året.Foto: © Brendan Bannon |
Det seneste angreb er blot ét i en række sammenstød mellem etniske grupper i provinserne Jonglei, Lake og Øvre-nil, som har fordrevet op mod 140.000 mennesker.
Angreb foretaget af militsen Lord´s Resistance Army (LRA) i den sydlige del af landet har ifølge forlydender tvunget 65.000 sudanesere til at flygte fra deres hjem alene i år. Hundredvis er døde eller blevet bortført. De voldelige angreb på tværs af regionen forværrer en i forvejen alvorlig humanitær situation for befolkningen i Sydsudan.
Drastisk optrapning af volden
"Vi har oplevet en drastisk optrapning af volden i Sydsudan i år - fra LRA´s angreb, til de brutale sammenstød i provinserne Jonglei, Lake og Øvre-nil", siger Jonathan Whittall, landechef for Læger uden Grænser (MSF) i Sydsudan.
"De voldelige sammenstød er anderledes end de traditionelle kvægtyverier, der forekommer hvert år. I de kampe er kvinder og børn som regel forskånede, men de angreb vi ser nu, er målrettet bevidst mod kvinder, og antallet af dræbte er højere end antallet af sårede.”
”I de seneste seks voldelige episoder, som Læger uden Grænser har reagerede på i Jonglei og Øvre-nil provinserne, viser officielle tal, at 1.057 mennesker blev dræbt og 259 sårede, og flere end 60.000 blev fordrevet. Det er noget nyt. Det er nu hensigten at angribe en landsby og dræbe. Resultatet er en befolkning, der lever i total frygt med betydelige humanitære og medicinske behov," fortæller Whittall.
Fødevarehjælp til underernærede børn
Umiddelbart efter den seneste vold brød ud, rejste hold fra Læger uden Grænser til området for at understøtte lokale sundhedstilbud, og for at vurdere de medicinske og humanitære behov. Læger uden Grænser har doneret udstyr til behandling af sårede patienter til en lokal klinik i Panyangor, samtidig med at man screener for underernæring. Læger uden Grænser deler også fødevarehjælp til 4.500 børn under fem år, hvoraf mange af ikke har spist i flere dage.
"Folk flygtede fra deres landsbyer uden noget som helst. Med konstante rygter om yderligere angreb, er de fuldstændig rædselsslagne. De har akut behov for humanitær hjælp. Mad og husly er det mest presserende. Situationen er særligt bekymrende med den nuværende sultsæson (perioden mellem sidste års høst slipper op og årets høst kommer i hus), og den usikkerhed vi har set i år", siger Jonathan Whittall.
/ss
Sudan
Indbyggere: 41,3 mio. Forventet levealder: 57 år Børnedødelighed: 109 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2009: 2.458 MSF har arbejdet i Sudan siden 1979 Kilder: MSF og WHO |
| Mere |