Arbejdet i en krigszone; Dansk kirurg i Syrien

Læger uden Grænser har arbejdet på stedet i Syrien i de seneste to måneder, og forsøgt at yde humanitær bistand til ofre for konflikten. Med hjælp fra en gruppe af de syriske læger, var holdet i stand til at omdanne et tomt hus til et akut hospital, hvor sårede kunne blive opereret og indlagt.

På de to måneder har Læger uden Grænser indlagt flere end 300 patienter på hospitalet og gennemført 150 operationer.

Mange af disse udført af den danske kirurg, Kathrine Holte.
 

"Noget af det, der rørte mig allerdybest, var den solidaritet, jeg så hos befolkningen. Ikke kun fordi de støtter vores aktivitet der, men også på grund af den solidaritet, de viser over for hinanden."
 

Hospitalet var indrettet i en villa, og på grund af strømsvigt måtte hun af og til operere færdig i skæret fra en lommelygte. Men det var ikke den eneste udfordring.
 

"Vi stod og manglede blod og lancerede en appel i moskéen. Samme aften var der 50-100 fuldstændig fremmede borgere, der stillede op ude foran vores dør for at donere blod. Og det gentog sig flere gange," fortæller hun.
 

"Hver anden dag så vi syrere, der bragte mad og gaver til hospitalet og til, som de sagde, deres syriske brødre og søstre. Jeg var meget imponeret, det har jeg ikke set før."

Tidligere har Kathrine Holte blandt andet været i Pakistan, Afghanistan og Yemen.
 

"Vi kom tættere på i Syrien. Tættere på befolkningen og på begivenhedernes centrum. Når det var tættest på, faldt bomberne fem kilometer fra hospitalet. Det var en usædvanlig intens oplevelse," fortæller hun.
 

Den danske kirurg har opereret 80 patienter på de fire uger, hun var i Syrien, og flere gange har hun arbejdet i døgndrift.

I de seks uger, projektet har kørt, har omkring 140 mennesker været på operationsbordet.

90 procent af dem, der blev behandlet, var ofre for krigsskader, såsom bomber, raketter eller skud. De sidste 10 procent var ofte også indirekte relateret til krigen, for eksempel i form af biluheld, der var foranlediget af skud eller bomber.
 

Særligt imponeret var hun over de syrere, der opretholdt optimismen, selv om de havde mistet næsten alt.

"En aften modtog vi en pige, som skulle have amputeret sit ben, fordi hun havde været udsat for et bombardement i sit hus. Hun havde mistet det meste af sin familie, men alligevel bevarede hun og den resterende familie optimismen,"  fortæller Kathrine Holte.
 

"Og næsten hver dag kom der ansatte på arbejde, som havde mistet en forælder eller en bror eller søster under bombardementet. At de formåede at komme på arbejde alligevel, det var dybt rørende at opleve, og det imponerede mig meget."

I betragtning af omfanget af vold, der er udbredt i Syrien i dag, er Læger uden Grænsers hold bestående af nationale og internationale medarbejdere, kun i stand til at give en begrænset mængde af medicinsk støtte. Denne bistand er ikke desto mindre afgørende for overlevelsen af de mennesker, der blev behandlet på hospitalet.

Fremtiden for projektet er uvis. Ud over det faktum, at Læger uden Grænser arbejder uden tilladelse fra de syriske myndigheder, er vores aktiviteter under trussel fra den skiftende natur af konflikten, problemer med adgangen til forsyninger, og de udfordringer, de sårede skal igennem for at komme frem til hospitalet. 

  • Syrien

    Indbyggere: 18,5 mio.

    Forventet levealder m/k: 60/70 år
    Børnedødelighed: 13 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
    Medarbejdere i 2016: 455
     
    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Syrien i 2009. 
     
    Kilder: Læger uden Grænser og WHO