Stivkrampe

En baby vaccineres mod stivkrampe (tetanus)
Foto: © Jenn Warren

Stivkrampe er en potentielt dødelig infektionssygdom, som ofte rammer nyfødte.

Stivkrampe er en potentielt dødelig infektionssygdom, der skyldes giftstoffet tetanospasmin, som dannes af bakterien clostridium tetani.

 

Bakterien er meget normal i naturen og findes blandt andet i jorden og i kreaturgødning. Smitte kan for eksempel ske ved, at der kommer forurenet jord i et sår i huden.

 
I udviklingslandene forekommer stivkrampe oftest hos nyfødte. Det nyfødte barn kan blive inficeret, hvis moderen ikke er vaccineret, eller hvis de hygiejniske forhold er ringe under og efter fødslen.
 
Stivkrampe hos nyfødte viser sig omkring en uge efter fødslen. Hos voksne er tiden fra smitte, til at symptomerne viser sig almindeligvis en til to uger.
 

Symptomer

Symptomerne skyldes bakteriegiftens påvirkning af nervesystemet, hvilket viser sig ved muskelstivhed og kramper. Tyggemusklerne bliver stive, og det kan være vanskeligt at åbne munden.
 
Efterhånden opstår der smertefulde sammentrækninger i mave-, ryg- og nakkemuskler, og ryggen kan bues bagover, mundvigene trækkes ud til siden, og det bliver svært at synke og trække vejret.
 
Den smittede er dog ved fuld bevidsthed. Når åndedrætsmusklerne påvirkes tilstrækkeligt, bliver situationen livstruende. Overlever den smittede kramperne, går der yderligere nogle uger, før muskelfunktionen bliver normal.
 

Behandling og forebyggelse

Modtager et smittet barn ikke behandling, dør 95 procent af stivkrampe. Selv om barnet modtager behandling, er dødeligheden på mellem 20-90 procent.
 
Er et menneske smittet, behandles vedkommende under optimale omstændigheder med tetanus-serum, antibiotika og muskelafslappende medicin - i svære tilfælde lægges den smittede også i respirator for at opretholde åndedrætsfunktionen.
 
Vaccination mod stivkrampe er effektiv, og virkningen holder i omkring 10 år.
 

Sygdommens udbredelse

Den meget hårdføre bakterie findes i jorden over hele verden og kan derfor ikke udryddes. Sygdommen er hyppigere i fattige lande, hvor nyfødte og uvaccinerede personer kan få infektionen, og dødeligheden er meget høj.
 
Mangel på rent vand, dårlige sanitære forhold og akutte krise- og katastrofesituationer øger risikoen for stivkrampeinfektioner.
 

Det gør Læger uden Grænser

Vi behandler mennesker, der er i fare for at udvikle stivkrampe samt dem med symptomer på vores projekter, hvor der er professionelt medicinsk personale.
 
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne, og er de til stede, skal den smittede med det samme under intensiv behandling med tetanus-serum for at uskadeliggøre bakteriegiftene samt antibiotika og muskelafslappende midler, der kan hæve kramperne.
 
Desuden skal eventuelle sår renses grundigt, og vi vaccinerer den smittede - ofte i kombination med en difteri-vaccination.
 
Behandlingen varer normalt to til tre uger. Derudover indgår tetanus også i det standard-vaccinationsprogram, som vi kører på de fleste af vores klinikker.