Sovesyge

Afrikansk sovesyge skyldes en parasit, som overføres til mennesker af tsetse-fluen.
Foto: © Robin Meldrum/MSF

Afrikansk sovesyge skyldes en parasit, som overføres til mennesker af tsetsefluen.

Parasitten medfører en infektion, der i værste tilfælde medfører døden. I et fremskredent stadie af sygdommen rammes centralnervesystemet, der gør den smittede dybt bevidstløs – heraf navnet ’sovesyge’.

 

Symptomer

Der er to slags parasitter, som giver forskellige sygdomsforløb. Den ene - trypanosoma brucei gambiense – giver en infektion, som kan strække sig over adskillige år, mens den anden

parasit - trypanosoma brucei rhodesiense - udvikler sig hurtigere som en voldsom akut febersygdom.

 

Der kan komme en lokal infektion på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og dårlig almentilstand med feber, muskel- og ledsmerter og i nogle tilfælde også udslæt.

 

I løbet af sygdomsperioden vil infektionen også nå hjernen, hvilket medfører forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Den smittede bliver tiltagende mentalt svækket.

 

Når centralnervesystemet er meget påvirket, kan den smittede ikke helbredes og dør til sidst - eventuelt som følge af andre infektioner.

 

Behandling

Der findes ingen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig medicinsk forebyggelse, da de kendte midler er relativt giftige. Indtil 2009 var den eneste behandling af sygdommen i et fremskredent stadie et over 20 år gammelt og meget giftigt stof, som slog mellem tre og 10 procent af patienterne ihjel.

 

En ny kombinationsbehandling blev introduceret i slutningen af 2009, hvilket er et stort fremskridt. Men denne behandling kræver fortsat mindst 10 dages hospitalsindlæggelse, som ikke er muligt overalt. 

 

Der er derfor fortsat stort behov for yderligere forskning og udvikling af bedre diagnose- og behandlingsmetoder.

 

Udbredelse

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kunne i sommeren 2010 annoncere, at antallet af nye tilfælde af sovesyge for første gang i 50 år var kommet under 10.000. I 2009 havde man fået rapporter om 9.877 nye tilfælde sammenlignet med 17.600 i 2004.

 

Det er en glædelig udvikling, men det bør understreges, at det faktiske omfang af sygdommen er ukendt - blandt andet fordi diagnosemetoden ikke er tidssvarende.

 

Patienter, som mistænkes at være smittet, skal have taget en rygmarvsprøve, for at man kan fastslå, hvilket stadie af sygdommen de befinder sig.

 

Det gør Læger uden Grænser

Læger uden Grænser har mobile lægehold, der finder de smittede og foretager laboratorietests. Patienter skal nøje overvåges og behandles med medicin. Vi sørger for at etablere behandlingscentre, hvis der ikke i forvejen findes lokale klinikker, og oplære lokalt personale.

 

I de seneste 25 år har Læger uden Grænser behandlet næsten 50.000 patienter med sovesyge, og vi er fortsat en af de førende medicinske organisationer til at bekæmpe nye udbrud.