Marburg

Den smitsomme sygdom Marburg skyldes en virus og er ofte livstruende.
Foto: © Læger uden Grænser

Den smitsomme sygdom skyldes en virus og er ofte livstruende.

Marburg kaldes også for marburg-hæmoragisk feber eller marburg-blødningsfeber.

 

Symptomer

Når man smittes af marburg udvikler man efter cirka 3-14 dage influenzalignende symptomer med høj feber, mathed, muskelsmerter, hovedpine og mavesmerter. Siden følger opkastninger, diarré, udslæt samt lever- og nyresvigt. I slutningen af sygdomsforløbet kan der opstå blødninger.
 
Marburg-virus smitter fra menneske til menneske gennem kontakt med inficerede kropsvæsker. Mellem udbrud er mennesket ikke bærer af virus.
 
Det er fortsat en gåde, hvor virus gemmer sig mellem udbrud. Frugtflagermus er under mistanke for at bære virus og dermed udgøre et såkaldt reservoir.
 

Behandling og forebyggelse

Der findes hverken en forebyggende vaccine eller helbredende behandling, og dødeligheden er høj under udbrud. For at stoppe udbrud er det nødvendigt at opspore og isolere patienter.
 
I såkaldte isolationsenheder forhindres yderligere smitte, og patienter modtager behandling for deres symptomer.
 

Sygdommens udbredelse

Marburg forekommer særligt i epidemier i Afrika. Det sidste store marburg-udbrud fandt sted i Angola 2005. Her omkom 329 mennesker og dødeligheden var på 88 procent.
 
Der har også været enkelte tilfælde i Europa. I 2008 blev en hollandsk turist indlagt på et hollandsk hospital efter en kort ferietur til Uganda. Diagnosen viste sig at være marburg, og patienten døde.
 

Det gør Læger uden Grænser

Ved marburg-udbrud er en hurtig indsats nødvendig for at forhindre smittespredning. Det kræver særligt uddannet medicinsk personale, der kan håndtere situationen.
 
Først skal det bekræftes, at udbruddet rent faktisk er et marburg-udbrud. Det sker efter undersøgelse af smittedes blod i specielle laboratorier. Ekstrem forsigtighed er nødvendig, når man tager blodprøver for at undgå smitte hos sundhedspersonalet.
 
Herefter følger identifikation og isolation af smittede eller potentielt smittede. Herudover foretager vi epidemiologiske undersøgelser, der blandt omfatter oplysningskampagner blandt lokalbefolkningen om smitterisici, og vi underviser det lokale sundhedspersonale i sikker omgang og pleje af de smittede.