Hepatitis (leverbetændelse)

Hepatitis A, B og C, bedre kendt som smitsom leverbetændelse, er en virusinfektion.
Foto: © Robin Meldrum

Hepatitis er en leversygdom, der dræber omkring 1,4 millioner mennesker hvert år. En stor del dør af hepatitis C i udviklingslande, som ikke har råd eller adgang til den dyre behandling. Læger uden Grænser arbejder for at få presset prisen ned på medicinen og hjælpe ofre for sygdommen.

Hvad er hepatitis?

Hepatitis er en smitsom sygdom, der skyldes et virus, som angriber leveren. Sygdommen kaldes også leverbetændelse.

 

Omkring en halv milliard mennesker menes i øjeblikket at være smittede med hepatitis. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser hepatitis for at være en af de største helbredsudfordringer på verdensplan.

 

Sygdommen findes i flere varianter, hvor hepatitis A, B og C er de mest kendte. Men der findes også hepatitis D og hepatitis E. De forskellige udgaver af sygdommen skyldes forskellige hepatitisvira.

 

Man kan blive vaccineret mod hepatitis A og B, men der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C. Der findes til gengæld en ny og effektiv behandling mod hepatitis C – men ikke mod A og B.

 

Læger uden Grænser vaccinerer hvert år tusindvis af mennesker mod hepatitis A og hepatitis B. Vi kæmper også for at få sat prisen ned på behandlingen af hepatitis C, så udviklingslande også kan få råd til medicinen.

 

Hvad er hepatitis A?

Hepatitis A er den mindst farlige variant af leverbetændelse.

 

I modsætning til hepatitis B og C udvikler den sig ikke til en kronisk leversygdom. Hepatitis A-virus findes i tarmen/afføringen hos mennesker.

 

Dårlig hygiejne er den væsentligste årsag til spredning af smitte med hepatitis A, og især børn er sårbare over for sygdommen.

 

Den mest almindelige smittevej for hepatitis A er ved indtagelse af mad eller drikke, der har været i kontakt med en hepatitissmittets afføring.

 

Der findes ingen medicin, der kan behandle hepatitis A. Det må kroppen selv klare.

 

Symptomer på hepatitis A

Tiden fra smitte til sygdomsudbrud - inkubationstiden - er 10 til 40 dage, og de første symptomer på hepatitis A er nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber.

 

Herefter kan hepatitis A give gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden, slimhinder og det hvide i øjnene samt mørkfarvet urin og lys afføring.

 

Den akutte sygdomsfase for hepatitis A varer én til tre uger.

 

Meget få smittede - én ud af tusind - udvikler leversvigt, og få dør af hepatitis A.

 

Når man er blevet rask, bliver man immun resten af livet og kan altså ikke få hepatitis A igen.

 

Forebyggelse af hepatitis A

Den bedste måde at undgå sygdommen hepatitis A på er vaccination samt god hygiejne under madlavning. Her er håndvask i rent vand et banalt, men vigtigt, element.

 

Forbedring af sanitære forhold, kloakker og bedre spildevandsbehandling er også vigtigt. Derfor har Læger uden Grænser f.eks. flere vand- og sanitetsspecialister, som arbejder i flygtningelejre verden over for at forhindre spredningen af hepatitis-virus.

 

Hvad er hepatitis B?

Hepatitis B overføres ved kontakt med blod fra en smittet.

 

Det kan ske ved blodtransfusioner, ved brug af operationsudstyr, der ikke er steriliseret ordentligt, og ved genbrug af kanyler. Smitte med hepatitis B kan også overføres ved ubeskyttet sex.

 

I områder med stor udbredelse af hepatitis B er den hyppigste årsag til smittespredning overførsel af hepatitisvirus fra mor til barn ved fødslen.

 

Hepatitis B dræber hvert år omkring 780.000 mennesker.

 

Symptomer på hepatitis B

Tiden fra smitte til udbrud af hepatitis B er én til seks måneder.

 

For langt de fleste smittede er symptomer på hepatitis B f.eks. nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Nogle får gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, samt mørkfarvet urin og lys afføring. Hepatitis B kan også give mavesmerter og opkastninger.

 

Omkring 90 procent af de voksne, der rammes af hepatitis B, vil selv nedkæmpe sygdommen inden for et år, hvis de har et godt helbred. De resterende 10 procent udvikler kronisk infektion, og af dem vil 20-30 procent udvikle skrumpelever og/eller leverkræft som en konsekvens af deres hepatitis B-infektion.

 

Børn med hepatitis B har langt større risiko for at få en kronisk infektion. For smittede børn under et år vil 80-90 procent udvikle kronisk hepatitis B.

 

Forebyggelse af hepatitis B

Den bedste måde at undgå hepatitis B på er at blive vaccineret.

 

Der er ingen decideret behandling for den akutte del af sygdommen. En kronisk hepatitis B-infektion er der medicinsk behandling for.

 

Behandlingen kan begrænse udviklingen af skrumpelever, reducere risikoen for at få leverkræft og virke livsforlængende. Men kun i få tilfælde kan hepatitis B kureres.

 

 

Vacciner mod hepatitis A og hepatitis B, som også kaldes leverbetændelse, leveres til isolerede projekter i kølebokse.

Mange vacciner skal være nedkølede for, at de forbliver virksomme. Derfor kan det være en udfordring at få vacciner frem til isolerede områder. Her er en motorcykel lastet med kølebokse på vej ud med vacciner til et af vores projekter i Den Centralafrikanske Republik. © Læger uden Grænser

 

 

Hvad er hepatitis C?

Hepatitis C smitter via blodet.

 

Op til 85 procent af de hepatitis C-smittede kan udvikle kronisk infektion, som kan føre til leversvigt eller leverkræft.

 

Omkring 150 millioner mennesker lever i øjeblikket med en kronisk infektion med hepatitis C.

 

Hvert år dør omkring 700.000 mennesker af sygdommen. Størstedelen bor i udviklingslande, hvor der kun er begrænset eller ingen adgang til at blive undersøgt eller behandlet for leversygdommen.

 

Hepatitis C er udbredt over hele verden, men især i Central- og Østasien og det nordlige Afrika er der mange hepatitis C-smittede.

 

Hiv-smittede er særligt sårbare over for hepatitis C, da de allerede har et svækket immunforsvar. Kombinationen af disse to sygdomme giver denne gruppe højere syge- og dødelighed.

 

Symptomer på hepatitis C

Hepatitis C er i modsætning til hepatitis A og B meget svær at identificere.

 

Den store udfordring er, at man sjældent får symptomer på hepatitis C, selv om man er smittet. Derfor kan man gå rundt i mange år uden at være klar over, at man er smittet med en potentielt dødelig sygdom.

 

For langt de fleste kommer der først symptomer på hepatitis C, når sygdommen er så fremskreden, at leveren har taget alvorligt skade. Hvis man ikke får behandling for hepatitis C i tide, fører leverskaderne til skrumpelever eller kræft i leveren.

 

Fra man bliver smittet med hepatitis C, går der mellem to uger og seks måneder, før sygdommen går i udbrud.

 

Omkring 80 procent af de smittede med hepatitis C får ingen symptomer. Resten oplever symptomer som nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Nogle får gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, samt mørkfarvet urin og lys afføring.

 

Men det er ikke alle med en kronisk infektion, der får leverskader, og nogle gange kan kroppen selv bekæmpe hepatitis C uden brug af behandling.

 

De resterende vil udvikle en kronisk hepatitis C-infektion. Af de, som har kronisk hepatitis C, vil 15-30 procent udvikle leverskader som skrumpelever og/eller leverkræft.

 

Forebyggelse af hepatitis C

Langt de fleste bliver smittet med hepatitis C på grund af dårlig praksis ved brug af injektionssprøjter, ringe sterilisering af medicinsk udstyr og ved transfusion af blod og blodprodukter, der er inficeret med virus.

 

Smitte med hepatitis C kan i sjældne tilfælde overføres seksuelt eller fra mor til barn i forbindelse med fødslen.

 

Der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C.

 

Behandling af hepatitis C

I løbet af de seneste år er der kommet nye og mere effektive midler til behandling af hepatitis C.

 

Tidligere var behandlingen langvarig og havde mange bivirkninger. Det tog op til 48 uger at fuldføre en kur. Alligevel var det kun omkring halvdelen af de hepatitis C-smittede, der blev raske.

 

Nu er der kommet ny og langt mere effektiv medicin på markedet. Medicinen kaldes under en samlet betegnelse Direct Acting Antivirals (DAA).

 

Med den nye type medicin mod hepatitis C tager en behandling blot 12-24 uger. Og op til 90 procent af patienterne bliver kureret.

 

Den nye medicin mod hepatitis C er en revolution i behandlingen af sygdommen. Men prisen for medicinen er så høj, at det er de færreste udviklingslande, der har råd til at bruge medicinen.

 

Hjælp Læger uden Grænser med at bekæmpe hepatitis

Læger uden Grænser kæmper for at få prisen presset ned på den nye medicin mod hepatitis C, så millioner af syge kan få den behandling, de har brug for.

 

Det gør vi blandt andet gennem Access-kampagnen, som Læger uden Grænser lancerede i 1999, efter at vi vandt Nobels Fredspris.

 

Læger uden Grænser giver behandling for hepatitis C til patienter i flere lande i Asien og Afrika.

 

Vaccinationskampagner er en stor del af vores arbejde verden over. Vi giver hvert år tusindvis af sårbare mennesker hepatitis A- og B-vaccination.

 

Som i mange andre af vores projekter gør vi også en stor indsats for at uddanne de udsatte befolkningsgrupper og det lokale sundhedspersonale for at mindske smittespredningen.

 

Vi rådgiver om smitteoverførsel, og vi sætter fokus på at forbedre de hygiejniske forhold. Blandt andet er det vigtigt at mindske risikoen for smitteoverførsel af hepatitis gennem føde- og drikkevarer.

 

Vi sørger også for rent drikkevand og ordentlige toiletforhold i flygtningelejre for at mindske risikoen for, at smitsomme sygdomme som hepatitis spreder sig.