Chantilly-erklæringen

I takt med at Læger uden Grænser voksede, opstod der behov for en uddybning af Læger uden Grænsers grundlæggende værdier. Det skete med Chantilly-erklæringen i 1995.

Principperne

 

  1. Lægelig hjælp først
  2. Témoignage (vidnesbyrd) - et uundværligt aspekt
  3. Respekt for lægelig etik
  4. Sikring af Menneskerettighederne
  5. Ideal om uafhængighed
  6. Et grundlæggende princip: Upartiskhed
  7. En neutral indstilling
  8. Pålidelighed og gennemsigtighed
  9. En organisation af frivillige
  10. At arbejde som en forening

 

Praktiske regler for organisationens drift

 

 

  1. Organisation og beslutningstagning
  2. Non-profit
  3. Forvaltning af ressourcer
  4. Økonomisk kontrol og åbenhed

 

Principperne 

Læger uden Grænser (MSF) blev grundlagt med det formål at bidrage til beskyttelse af liv samt lindring af lidelser ud fra en fundamental respekt for menneskelig værdighed.

Læger uden Grænser yder assistance til befolkninger i nød og arbejder for at hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres fremtid.

 

1. Lægelig hjælp først

Læger uden Grænsers assistance er først og fremmest lægelig. Den består primært i at yde helbredende og forebyggende hjælp til befolkninger i nød - hvor de end måtte befinde sig. I tilfælde, hvor dette ikke er nok til at sikre en befolknings overlevelse (for eksempel i visse ekstreme katastrofesituationer), anvender Læger uden Grænser også andre midler - såsom at forsyne de nødlidende med vand, sanitet, føde, husly og lignende.

Hjælpen udføres først og fremmest i kriseperioder, hvor et politisk system er blevet ustabilt, og hvor befolkningens overlevelse er truet.

 

2. Témoignage (vidnesbyrd) - et uundværligt aspekt

Hensigten med 'témoignage' er at forbedre situationen for befolkninger i nød. Det gennemføres i praksis via:

 

  • tilstedeværelsen af frivillige hos befolkninger i nød. De frivillige yder lægelig hjælp, hvilket også indebærer at give følelsesmæssig nærhed, at lytte og at vise indlevelse
  • en forpligtelse til at gøre offentligheden opmærksom på disse mennesker
  • muligheden for åbent at kritisere eller fordømme brud på internationale konventioner. Dette betragtes som en sidste udvej, der kun anvendes, når Læger uden Grænser-frivillige er vidne til massive brud på Menneskerettighederne, for eksempel omfattende tvangsforflyttelser af befolkninger, refoulement (tvungen hjemsendelse af flygtninge), folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser

I ganske særlige tilfælde kan det være en fordel for ofrene, at Læger uden Grænser-frivillige yder hjælp uden offentlig omtale. I andre situationer vælger vi at fordømme de ansvarlige, selv om det kan betyde, at vi må undlade at yde hjælp. Dette gælder for eksempel, hvis der bliver manipuleret med den humanitære indsats.

 

3. Respekt for lægelig etik

Alle Læger uden Grænser-missioner overholder alle principperne i lægeløftet, især pligten til at yde hjælp uden at forårsage skade, hverken på enkeltindivider eller grupper. Alle nødstedte personer bliver hjulpet med medmenneskelighed, upartiskhed og respekt for den lægelige tavshedspligt.

I andre henseender sikrer dette etiske hensyn, at ingen bliver straffet for at udøve lægelige aktiviteter, der er i overensstemmelse med det professionelle etiske kodeks - uanset omstændighederne eller modtageren af hjælpen.

Endelig må ingen tvinge mennesker, som udfører lægelige aktiviteter, til gerninger eller indsatser i strid med det professionelle etiske kodeks eller international lovgivning.

 

4. Sikring af Menneskerettighederne

Læger uden Grænser tilslutter sig Menneskerettighedsprincipperne og international lovgivning. Dette omfatter anerkendelsen af:

  • pligten til at respektere alle menneskers grundlæggende frihed og rettigheder, herunder retten til fysisk og mental integritet og retten til frihed i tanke og handling, som angivet i Menneskerettighedserklæringen fra 1949
  • ofres ret til at modtage hjælp og humanitære organisationers ret til at yde hjælp. Følgende betingelser bør også sikres: fri mulighed for at vurdere de aktuelle behov, fri adgang til ofre, kontrol med fordelingen af humanitær bistand og respekt for humanitær immunitet

 

5. Ideal om uafhængighed

Læger uden Grænsers uafhængighed er frem for alt en åndelig uafhængighed, hvilket er forudsætningen for uafhængige analyser og handlinger. Uafhængigheden sikrer muligheden for frit at vælge indsatsområder samt varigheden af og midlerne til projekterne. Læger uden Grænsers princip om, at minimum 50 procent af de insamlede midler skal komme fra private bidragsydere, er med til at sikre organisationens uafhængighed af stater og regeringer.

 

Uafhængigheden fungerer både på organisationsniveau og hos de enkelte frivillige:

 

  • Læger uden Grænser efterstræber komplet uafhængighed af alle magtstrukturer og instanser, hvad enten de er politiske, religiøse, økonomiske eller af anden art. Læger uden Grænser nægter at fremme eller at blive udnyttet til at fremme regeringers udenrigspolitik
  • prioriteringen af uafhængighed er også økonomisk. Læger uden Grænser bestræber sig på at sikre et maksimum af private midler, at sprede de institutionelle bidrag på mange donorer og undertiden at afslå bidrag, der kunne påvirke organisationens uafhængighed
  • det forventes også af Læger uden Grænser-frivillige, at de afholder sig fra at indblande Læger uden Grænser politisk, institutionelt eller på anden vis gennem deres personlige handlinger og meninger

 

6. Et grundlæggende princip: Upartiskhed

Upartiskhed er fundamental for Læger uden Grænsers mission og er uløseligt forbundet med indsatsens uafhængighed. Upartiskhed defineres ud fra principperne om ikkediskrimination og afstemthed:

 

  • ikke at diskriminere i forhold til politik, race, religion, køn eller andre lignende kriterier
  • at afstemme indsatsen i forhold til nødens omfang: De mennesker, der er i størst og mest akut nød, bliver prioriteret

 

7. En neutral indstilling

Læger uden Grænser vælger ikke side i væbnede konflikter, og på den måde fastholder organisationen neutralitetsprincippet. I ekstreme tilfælde, hvor frivillige er vidne til massive krænkelser af menneskerettighederne, kan Læger uden Grænser dog ty til fordømmelse som en sidste udvej for at hjælpe den befolkning, vi yder bistand til. Det sker i tilfælde, hvor almindelig assistance vil være forgæves, hvis krænkelserne varer ved. Af denne grund opgiver Læger uden Grænser her den ellers ufravigelige overholdelse af neutralitetsprincippet og udtaler sig åbent for at standse undertrykkelsen og forbedre situationen for disse befolkninger.

 

8. Pålidelighed og gennemsigtighed

Når Læger uden Grænser står over for befolkninger i nød, har vi en forpligtelse til at mobilisere og udvikle deres egne ressourcer.

Da Læger uden Grænser efterstræber størst mulig kvalitet og effektivitet. Organisationen er forpligtet til at optimere anvendelsen af de økonomiske og menneskelige ressourcer ved direkte at kontrollere fordelingen af bistand samt at evaluere dens virkninger regelmæssigt.

Læger uden Grænser påtager sig ansvaret for tydeligt og gennemsigtigt at gøre rede for organisationens handlinger såvel til modtagerne af ydelserne som til donorerne. Samtidig har Læger uden Grænser et princip om, at minimum 80 procent af de indsamlede midler skal gå direkte til nødhjælpen - og dermed anvendes højst 20 procent til administration, information og fundraising.

 

9. En organisation af frivillige

Læger uden Grænserer en organisation baseret på frivillighed. Dette begreb indebærer først og fremmest:

 

  • et individuelt engagement over for befolkninger i nød. Organisationens ansvar er baseret på det ansvar, som hver enkelt frivillig påtager sig
  • uegennytte - eksempelvis de frivilliges ulønnede engagement

Frivillighedsprincippet er afgørende for at kunne bevare modstandsdygtighed over for kompromiser, ufleksible rutiner og institutionalisering.

 

10. At arbejde som en forening

Hver enkelt frivilliges engagement i Læger uden Grænser indebærer mere end blot fuldførelsen af en mission. Der forudsættes, at man overholder Læger uden Grænsers fundats (charter) og principper. Og det forventes, at man tager aktiv del i foreningslivet.

Inden for Læger uden Grænsers forskellige repræsentative strukturer er de frivilliges deltagelse baseret på princippet om, at alle medlemmer gælder som én stemme. Dette sikrer, at organisationen fungerer på foreningsbasis.

MSF bestræber sig også på hele tiden at tiltrække nye frivillige for at bevare spontaniteten og nytænkningen.

Koblingen mellem Læger uden Grænsers opbygning som forening og princippet om frivillighed muliggør en stor grad af åbenhed og plads til kritik - både internt og i forhold til de samfund, vi fungerer i.

 

Praktiske regler for organisationens drift

 

1. Organisation og beslutningstagning

Læger uden Grænserbestår af 19 nationale afdelinger knyttet sammen i et Internationalt Råd.

De fleste af medlemmerne er frivillige, som arbejder eller har arbejdet for MSF. De udgør hver afdelings generalforsamling, og de vælger en bestyrelse, hvis medlemmer hovedsagelig er læger eller andet sundhedspersonale. Næsten alle er ulønnede.

Bestyrelsen udnævner direktionen. Ydermere garanterer bestyrelsen overholdelsen af MSF-principperne, sikrer at de vedtagne beslutninger på generalforsamlingen bliver udført, og overvåger organisationens drift.

 

2. Non-profit

Hver afdeling er baseret på non-profit princippet.

Princippet om uegennytte er en del af hele Læger uden Grænser-personalets engagement. I arbejdet for Læger uden Grænserer personalet ikke berettiget til andet vederlag end løn eller godtgørelser fra organisationen, dens afdelinger, leverandører eller andre personer og lovgivningsorganer, som organisationen har tilknytning til. Læger uden Grænser har bevidst valgt at have et begrænset omfang af lønnede stillinger. Det ansatte personales lønniveau er lavere end i tilsvarende sektorer på arbejdsmarkedet, og der er ubegrænset offentlig indsigt i alle lønninger.

Hensigten med Læger uden Grænsers økonomiske reserver er at sikre en jævn arbejdsgang i organisationen og gøre det muligt for organisationen hurtigt at kunne reagere på nødsituationer og perioder med underskud. De vil under ingen omstændigheder blive brugt til langsigtet likviditetsophobning. Af samme grund overskrider reserverne, inklusiv ejendomsbesiddelse, aldrig de årlige driftsudgifter.

 

3. Forvaltning af ressourcer

Mindst halvdelen af Læger uden Grænsers globale indtægter skal komme fra privat finansiering.

Læger uden Grænser udfører selv operationer for nødstedte befolkninger uden mellemled, og minimum 80 procent af organisationens ressourcer er afsat udelukkende til de konkrete nødhjælps-operationer.

Læger uden Grænser holder en løbende og direkte kontrol med driften af projekterne.

De midler, som Læger uden Grænser modtager, fordeles, som organisationen finder det mest nyttigt i overensstemmelse med dens principper. Hvis en donor ønsker sin donation anvendt til et specifikt projekt, kan Læger uden Grænser dog vælge at respektere dette ønske.

 

4. Økonomisk kontrol og åbenhed

Brugen af Læger uden Grænsers midler bliver regelmæssigt kontrolleret. Derudover offentliggør hver afdeling de reviderede regnskaber.

Forskellige kategorier af udgifter bliver tydeligt angivet i regnskaberne, så de klart viser brugen af midlerne. Det er derfor let at skelne mellem udgifter til indsatser i felten og udgifter til administration, information og fundraising.

Regnskaberne bliver offentliggjort og er tilgængelige via hjemmesiden og andet informationsmateriale.