Tilbage/Print/Send

Tjetjenien: Bortført læge er blevet løsladt

Det er en glæde at kunne meddele, at den amerikanske læge Kenny Gluck, der siden 9. januar har været bortført i Tjetjenien, nu er blevet løsladt.

Kenny Gluck kontaktede søndag den 4. februar sin familie og Læger uden Grænser og oplyste i en telefonsamtale, at han var blevet løsladt og at han befandt sig i sikkerhed hos de russiske myndigheder i Tjetjenien.

Kenny Gluck blev bortført af maskerede personer den 9. januar, da han under distribution af fødevarer og medicin befandt sig i en konvoj med fire køretøjer syd for hovedstaden Grosnij.

Læger uden Grænsers prioritet er nu at få bragt Kenny Gluck i sikkerhed uden for Tjetjenien.