Seks årsager til at superbakterier truer verdenssundheden

Truslen fra antibiotika-resistente bakterier er et voksende globalt problem – også i Danmark. Her kender vi mest til problemet fra MRSA. Men Læger uden Grænser støder på problemet alle steder, vi arbejder.

Det var en revolution for verdenssundheden, da Andrew Fleming opdagede antibiotika for over 70 år siden. Pludselig kunne sygdomme som lungebetændelse og tuberkulose kureres på kort tid.

 

Men de antibiotika, der findes i dag, er ved at tabe kampen mod superbakterierne. Over tid er bakterierne muteret, så antibiotikaen ikke længere kan dræbe dem.

 

I dag dør 700.000 mennesker årligt, fordi penicillinen ikke kan få bugt med bakterierne, og WHO mener, at dette tal vil stige til 10 millioner i 2050.

 

”Krigssårede i Jordan, nyfødte i Pakistan, brandsårspatienter i Haiti og multiresistent tuberkulose. Læger uden Grænser oplever medicinresistente infektioner alle steder. Der er brug for handling,” siger Joanne Liu, international præsident for Læger uden Grænser.

 

Når antibiotika ikke kan slå bakterierne ihjel, kan det i værste tilfælde føre til døden. Men det betyder også, at behandlinger bliver mere langvarige og dyrere. I tilfælde med inficerede sår kan det føre til amputationer for at redde en patient.

 

Men der skal handles på hele seks områder, hvis verden atter skal have virksom antibiotika, for problemet med medicinresistente bakterier er komplekst. Her kan du blive klogere på hvorfor:

 

1. Medicinalindustrien

Verden har et kæmpe behov for nye slags antibiotika, der kan overvinde de resistente bakterier.

 

De seneste årtier er der kun kommet få nye typer antibiotika på markedet. Men ikke nok med det - på globalt plan har medicinalindustrien skåret drastisk ned på forskningen inden for området, og flere af de største virksomheder har helt stoppet for forskning og udvikling af ny antibiotika.

 

For medicinalindustrien udvikler ikke medicin efter, hvad verdens borgere har brug for – men ud fra hvad der kan give størst avance. Det er ganske enkelt ikke lukrativt for medicinalindustrien at udvikle ny medicin. Blandt andet fordi nyudviklet antibiotika skal bruges mindst muligt.

 

”Markedet for ny antibiotika er meget småt. Der er ingen stor økonomisk gevinst ved at udvikle ny antibiotika.

 

Mennesker betaler 180.000, 350.000 eller 500.000 for kræftmedicin, men for antibiotika er det mere sandsynligt, at prisen er omkring 1000 kr. for en behandling,” sagde Paul Stoffels, videnskabelig chef for medicinalfirmaet Johnson & Johnson i 2013.

 

Der er kun få nye antibiotika på vej, og siden der ikke kommer tilstrækkelig hjælp fra industrien, investeres en del offentlige midler i ny forskning.

 

Men der er andre områder, hvor der kan sættes ind for at undgå yderligere vækst og spredning af resistente bakterier.

 

I de lande hvor vi arbejder, er sundhedssystemerne oftest i dårlig forfatning, og her forklarer vores rådgiver i infektionssygdomme Rupa Kanapathipillai, hvorfor det er et problem:

 

2. Forkert brug

 

”Irrationel praksis ved ordinering betyder, at antibiotika bruges, når der ikke er grund til det, og bredspektret antibiotika gives i tilfælde, hvor smalspektret antibiotika ellers kunne have klaret det.

 

Bredspektret antibiotika rammer flere forskellige bakterier, i modsætning til den smalspektrede, der er langt mere målrettet. Den ideelle behandling er at bruge det smallest mulige spektrum mod en bakterieinfektion.

 

3. Udskrivning i blinde

I mange af de lande hvor vi arbejder, kan syge købe bredspektret antibiotika på det lokale marked eller på apoteker – uden brug af recept. Derfor udsættes de unødigt for forskellige og forkerte slags antibiotika, så bakterierne ikke slås ordentligt ned. Derved øges risikoen for at udvikle resistens over for antibiotika.

 

4. Dårlig praksis på hospitaler

Infektioner, inklusiv dem med multiresistente bakterier, overføres mellem patienter, der er indlagt på hospitaler, hvor der ikke er tilstrækkelig kontrol med infektioner og hygiejne.

 

Her er en af vores medarbejdere i gang med at undersøge prøver fra patienter med medicinresistent tuberkulose på et laboratorium i Armenien. © Andrea Bussotti/Læger uden Grænser

Her er en af vores medarbejdere i gang med at undersøge prøver fra patienter med medicinresistent tuberkulose på et laboratorium i Armenien. © Andrea Bussotti/Læger uden Grænser

 

5. Mangel på laboratorier

For at sikre brugen af den rette antibiotika kan det være nødvendigt at sende f.eks. blod- eller vævsprøver til laboratorier for at lave mikrobiologiske undersøgelser, så der kan laves korrekt diagnosticering og resistensbestemmelse.

 

Men det kræver laboratoriekapacitet til at foretage mikrobiologiske undersøgelser, og dem er der mangel på.

 

Hvis der var nok kvalificerede laboratorier, ville det også hjælpe med overvågningen i udviklingen af medicinresistente bakterier.

 

6. Landbruget

Den sidste vigtige synder er landbrugets udbredte brug af antibiotika. Her må staterne træde til for at regulere landbrugets forbrug.”

 

I Danmark oplever vi nu konsekvenserne af landbrugets antibiotikaforbrug ved fremkomsten af MRSA, der er modstandsdygtig over for de mest udbredte typer antibiotika og derfor er svær at bekæmpe.

 

Læger uden Grænser mod superbakterier

Kampen mod superbakterierne er lang og kompliceret og kræver handling på mange områder. Der hvor vi arbejder, søger vi at forbedre de forhold, vi har indflydelse på.

 

”Læger uden Grænser deltager i det globale forsøg på at få kontrol med medicinresistente infektioner. Vi øger kapaciteten i at diagnosticere infektioner, forbedrer brugen af antibiotika og støtter udviklingen af bedre redskaber til at diagnosticere,” siger Joanne Liu, international præsident for Læger uden Grænser.

 

Vi arbejder også med at uddanne lokale sundhedsarbejdere i bedre brug af antibiotika for at ændre på den gældende praksis. Vi søger også at samarbejde med nationale og lokale sundhedsmyndigheder for at begrænse den vilkårlige udskrivning af bredspektret antibiotika.

 

Vi er involveret i forsøg med bedre behandling af patienter med medicinresistent tuberkulose, som også er en af de sygdomme, der ignoreres af medicinalindustrien.