Politiken fordrejer et frygteligt dilemma under ebola-epidemien

Læger uden Grænser reddede tusindvis af liv under ebola-epidemien i Vestafrika. Foto: Samuel Aranda

Vi tager stærkt afstand fra det fejlagtige billede, som Politiken har tegnet af Læger uden Grænsers indsats under ebola-epidemien. Her forklarer vores direktør, Jesper Brix: 

”Når man læser Politiken søndag 19. marts, får man et sensationsdrevet indtryk af, at Læger uden Grænser aktivt har overvejet at lade patienter dø. ”Ebola-helten, som Læger uden Grænser af etiske grunde lod dø”, hedder overskriften på forsiden.

 

At ”lade nogen dø” betyder, at man ved, at man har mulighed for at redde nogen, men vælger ikke at gøre det.

 

Dette er en alvorlig fordrejning af et meget svært dilemma, som vi stod midt i under det frygtelige ebolaudbrud i Vestafrika i 2014. 

 

Materialet til denne artikel kommer fra vores bog ”The Politics of Fear”. Der bliver altså ikke ”afsløret” noget, for bogen er blevet skrevet for åbent at debattere, hvad der skete under ebolaepidemien og for at drøfte de erfaringer, som Læger uden Grænser og andre organisationer gjorde sig under de kaotiske måneder, hvor ebola-epidemien var på sit højeste.

 

Denne åbenhed skulle gerne føre til, at man under en kommende epidemi kan gøre det bedre.  

 

Artiklen handler om Dr. Sheik Humarr Khan, der var landets ledende ebola-ekspert og selv var blevet smittet med ebola. Han valgte at lade sig indlægge på et af vores ebolacentre. 

 

Det blev under intens diskussion drøftet, om Dr. Khan skulle have eksperimentel medicin kaldet ZMapp. Læger uden Grænser fik tilbudt en enkelt dosis af denne medicin, som aldrig før var blevet afprøvet på mennesker.

 

Det placerede Læger uden Grænser i et frygteligt dilemma. Vi ville gerne hjælpe Dr. Khan, men Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO og for Læger uden Grænser var det uetisk at give en sådan medicin.

 

Ingen vidste på dette tidspunkt, om der kunne være dødelige bivirkninger ved medicinen.  I Vestafrika var der meget begrænsede muligheder for at overvåge og imødekomme eventuelle alvorlige bivirkninger.

 

Nogle af vores ansatte anså det også for uetisk at give medicin til Dr. Khan, når andre patienter ikke kunne få det tilbudt.

 

Dr. Khan fik ikke medicinen og døde af ebola. Det var frygteligt. Havde han fået ZMapp, og det havde vist sig, at han var død af bivirkninger – eller simpelthen var død af ebola alligevel, havde det været tilsvarende frygteligt, og det kunne desuden have udviklet sig livsfarligt for tusindvis af andre patienter. 

 

Hvis Læger uden Grænser blev opfattet som eksperimenterende med ikke-godkendt medicin til den afrikanske befolkning imod officielle anbefalinger, kunne det have resulteret i trusler fra befolkningen og have tvunget os til at stoppe vores hjælp til over 10.000 andre patienter.

Det var et stort medicinsk og operationelt dilemma at stå overfor.

 

Så nej, Politiken, vi lod ikke bare en patient dø. Vi stod midt i et frygteligt dilemma, der kunne have enorme konsekvenser - ikke kun for Dr. Khan men for tusindvis af andre patienter.

 

Desuden kan man i artiklen læse, at der var ”antydning af racistiske undertoner” under forløbet, fordi to vestlige personer fra en anden organisation fik tilbudt ZMapp.

 

Det fremgår ikke tydeligt, at Læger uden Grænser slet ikke var involveret i behandling af disse to patienter. De fik medicinen, efter at Dr. Khan var død, og de blev fløjet til USA til behandling.

 

WHO forsøgte også at få Dr. Khan evakueret, men det lykkedes ikke.

 

Det er også forkert, når Politiken skriver, at Læger uden Grænser ”truede med at rejse hjem” hvis Dr. Khan fik medicinen.

 

Enkelte ansatte sagde, at de ville rejse, hvis man gav medicin til Dr. Khan men ikke kunne tilbyde den til hans sidemand og andre patienter, inklusiv andet smittet sundhedspersonale.

 

Men med 4000 nationalt og 350 internationalt ansatte, der selv valgte at sætte livet på spil for at redde andre, var Læger uden Grænser under alle omstændigheder blevet og havde arbejdet videre for at redde liv i Vestafrika.

 

I Læger uden Grænser mener vi, at Politiken har valgt en sensationspræget og unuanceret behandling af denne meget komplekse situation, der ledte til et menneskes død.

 

Vi tager stærkt afstand fra det fejlagtige billede, der tegnes af Læger uden Grænsers indsats under ebola-epidemien.”