Den 12. marts 2011
”Nogen steder kunne vi se huse og bygninger, der var blevet fuldstændigt ødelagte. De lokale beboere kunne fortælle, at vandet fra tsunamien var faldet siden i går, men at der stadig var store oversvømmelser”, fortæller Mikiko Dotsu, der koordinerer Læger uden Grænsers arbejde med at vurdere situationen i Japan.
Læger uden Grænsers hold befinder sig i et evakueringscenter i byen Sendai sammen med omkring 100 mennesker. De undersøger deres helbredstilstand, og umiddelbart lader det til, at der bliver taget hånd om deres sundhedsbehov.
”Myndighederne fortæller, at der er 90 medicinske hold, der allerede arbejder i Miyage området. De lader til at have nok folk. Der er allerede sat et system op med henvisning til hospitalerne, som klarer opgaverne”, siger Mikiko Dotsu.
Holdet fortsætter arbejdet med at få overblik over behovene søndag, hvor de bliver forstærket af yderligere medicinsk og logistisk personale.
/ss
