En af verdens dødeligste og mest smitsomme virus, ebola, er igen brudt ud i Cuvette Quest-provinsen i Brazzaville i det sydlige Congo. Over den forløbne weekend har et team fra Læger uden Grænser (MSF) registreret 33 tilfælde af ebola og 15 dødsfald i landsbyen Mbomo og tre dødsfald i Mbanza landsbyen. Dette er det tredje udbrud af ebola i Brazzaville på mindre end tre år.
Den 26. november 2003
Cuvette Quest-provinsen er en af afrikas mest isolerede områder, og tilgangen til området er utrolig vanskelig. Det tog således logistik- og læge-teamet fra MSF over fire dage at nå frem til området.
Der findes endnu ikke nogen vaccine eller behandling mod ebola, og er man først smittet, er chancen for at overleve kun mellem 10 og 50 procent. Den ebola der nu er udbrudt i Brazzaville tilhører den såkaldte Zaire-stamme, hvor chancerne for at overleve er mindre end 10 procent. Fordi ebola er så smitsom, er den eneste måde at håndterer et udbrud, øjeblikkeligt at isolerer de smittede og sikre, at raske mennesker ikke kommer i berøring med de smittede eller døde.
MSF har derfor nu etableret et isolation-center i Mbomo med vandforsyning og latriner, og begyndt at træne lokale sygehjælpere i at håndterer den farlige sygdom. Træningen omfatter brugen af kulturelt sensitive, men alligevel sikre teknikker til at tilberede og begrave de døde. MSF er desuden gået i gang med at uddele beskyttelsesdragter til de patienter, der ikke vil i isolation, men foretrækker at blive hjemme hos deres familier. Samtidig yder MSF medicinsk bistand til de lokale beboer, der endnu ikke er flygtet fra landsbyerne.
Ebola blev første gang kendt af den bredere offentlighed gennem spillefilmen "Outbreak" fra 1995, hvor den amerikanske skuespiller Dustin Hoffman spiller en speciallæge, der forsøger at bekæmpe et ebola-udbrud i Zaire.
Foto: © Marcus Bleasdale/Lab photograpy
/mgn
