Mange tak for en fantastisk landsindsamling

Omkring 5000 indsamlere var søndag i gaderne for at samle ind til Læger uden Grænsers medicinske indsats. Vi er taknemmelige over indsatsen og siger tak til alle, der nu hjælper patienter ude i verden. 

De hvide lægekitler var en del af bybilledet søndag, da tusindvis af støtter, både voksne og børn, samlede ind til akut medicinsk nødhjælp i verdens brændpunkter.
 

Benarbejdet var en succes og gav omkring 5,3 millioner kr. i indsamligsbøtterne. Det tal forventes at lande på ca. 6. millioner kr., når det endelige resultat kan gøres op.

Resultatet kommer dermed til at ligge på samme niveau som sidste års indsamling.

 

 ”Det har været helt fantastisk at se, hvordan så mange i Danmark har gjort tanke til handling og støttet vores arbejde ude i verden”, sagde Læger uden Grænsers direktør, Jesper Brix. 

 

Indsamlingen går til medicinsk nødhjælp i kriser, katastrofer og ved epidemier. Ud over et alvorligt koleraudbrud i Yemen er det specielt de humanitære behov i Sydsudan, Irak, Syrien og Uganda, der trænger sig på lige nu.

 

”Selvom en del indsamlere har fortalt om mange, der ikke var hjemme, er det rigtig dejligt at se, hvor stor en donation der alligevel er kommet ind. Det er flot, og vi er taknemmelige for hver en krone”, siger Jesper Brix. 
 

Dit bidrag nytter:

  • For 100 kr. kan vi købe vacciner til 40 børn mod den livsfarlige sygdom mæslinger.
  • For 250 kr. kan vi købe 110 portioner specialfremstillet ernæringsprodukt til underernærede børn.
  • For 450 kr. kan vi lønne en førstegangsudsendt læge i 9 timer.

 

 

Se Jesper Brix tak sig tak i denne korte video.