Tilbage/Print/Send

Lokale frivillige passer aidssyge i Kenya

Lokale frivillige har været en værdifuld ressource siden Læger uden Grænser for to år siden startede et aidsprojekt i det vestlige Kenya. Mere end 1400 aidspatienter får nu hjemmehjælp af ulønnede. I et område hvor mere end 16 procent af den voksne befolkning er hiv-smittede, kan man ikke få hjælpende hænder nok.


I Busia i det vestlige Kenya nær grænsen til Uganda cykler Rosemary Ouma rundt i sin landsby og hjælper syge. Ikke fordi hun er sygeplejerske, eller fordi hun får penge for det, men fordi hun er frivillig besøgsven for 11 mennesker, der har aids. 46-årige Rosemary, som selv har fem børn, bruger sin fritid på at køre rundt og se til folk. Hun hører, hvordan de har det, minder dem om deres aftaler på klinikken og hjælper dem med de praktiske gøremål, som de ikke længere kan klare selv. I et område uden hjemmepleje fungerer Rosemary på den måde som et uundværligt bindeled mellem patienterne i deres hjem og personalet på den aidsklinik i Busia, som Læger uden Grænser driver.

Læger uden Grænser har arbejdet for at dæmme op for den hurtigt voksende aidsepidemi i det vestlige Kenya siden 2002. I området, som huser 450.000 mennesker, er mindst 31.000 hiv-positive, mens 4.000 er så syge af aids, at de har brug for at deres sygdom bliver behandlet medicinsk med den såkaldte antiretrovirale (ARV) medicin. ARV-medicinen forhindrer aids-virusset i at dele sig yderligere og forbedrer og forlænger derfor patienternes liv mærkbart.

Rosemary hjælper til

Rosemary er én blandt 56 frivillige, som organisationen med succes har motiveret til at gøre en frivillig indsats hjemme hos deres aidssyge medborgere. Som frivillig kan man have op til 25 patienter at se til, men får ingen løn for det. Til gengæld sørger Læger uden Grænser for undervisning i hjemmepleje og aids, personlig støtte til de frivillige og en cykel, så de kan komme lettere fra patient til patient. Det, der skal drive engagementet, er ikke penge, men lysten til at gøre noget for sit eget lokalsamfund.

"Det er ikke altid let. Tit har patienterne kvalme og føler sig dårligt tilpas. Jeg vasker deres tøj og gør rent for dem, og nogle gange er de alligevel i dårligt humør og virker ikke særligt taknemmelige. Men mange er blevet forladt af deres familier og har ikke nogen til at tage sig af dem. De er helt alene, og så jeg føler også, det bliver mit ansvar at sørge for dem," forklarer Rosemary om den opgave, hun har påtaget sig.

Udover det praktiske arbejde og kontakten med patienterne, bruger hun også tid på at oplyse om hiv og aids i de byer, hun besøger.

"Der er stadigt mange myter om sygdommen," fortæller Rosemary. "Mange tror, at man får aids, fordi man har syndet. Og så er der også det problem, at når en mand dør, så arver hans bror konen."

Rosemary hentyder til en ældgammel tradition, som praktiseres i den del af Kenya, og som er fortvivlende, fordi mindst hver sjette voksne i området er hivpositiv.

Trives med det frivillige arbejde

Selvom om Rosemary bruger meget tid og energi på at hjælpe de syge, så trives hun med arbejdet.

"Det er godt at hjælpe andre mennesker. Hvis man selv har haft brug for hjælp, så ved man også, hvor vigtigt det er. Jeg får nok min belønning på den ene eller anden måde," smiler Rosemary.

Læger uden Grænser koordinerer de 56 frivillige, som passer 1460 aidssyge i Busia.

Siden MSF i 2003 begyndte at behandle aidspatienter med antiretroviral medicin, er det også blevet en del af de frivilliges opgaver at følge op på, om patienterne kommer til behandling i klinikken, og hvordan de tåler den. Teamet i Busia vurderer i øjeblikket muligheden for at give antiretroviral behandling i patienternes hjem.