Libyen: Tre regeringer og et sundhedssystem i ruiner

Rahaf er fem år gammel, hun har besøgt børneafdelingen i Jedi Ibrahim-klinikken i Zuwara med sin mor. Her er hun på klinikkens apotek sammen med farmaceuten Tmomin
Rahaf er fem år gammel. Hun har besøgt børneafdelingen i Jedi Ibrahim-klinikken i Zuwara med sin mor. Her er hun på klinikkens apotek sammen med farmaceuten. © Samuel Gratacap

Den franske præsident for Læger uden Grænser er netop vendt hjem fra Libyen. Han fortæller her om, hvorfor der er krise i sundhedssektoren og om de udfordringer, der er ved at arbejde i landet:

Hvilke følger har krisen for sundhedssystemet?

”Sundhedssituationen er drastisk forværret siden 2011. Før Muammar Gadaffi blev afsat, havde Libyen et velfungerende sundhedssystem.

 

Men siden er mange hospitaler lukkede, eller også fungerer de kun i begrænset omfang. Det skyldes ødelæggelser fra krigen og mangel på resurser.

 

I byen Benghazi er eksempelvis det psykiatriske hospital, hospitalet for fødsler, der havde 400 senge, og yderligere to andre hospitaler lukkede.

 

Ifølge sundhedsmyndigheder er alle hospitaler i den østlige del af landet påvirket af mangel på penge til at købe medicin og materialer til operationer og almindelig patientpleje.

 

Der er også stor mangel på medicinsk personale. Sundhedssystemet i den vestlige del af landet oplever de samme problemer.

 

Hele Libyen står midt i en likvid pengekrise. Banksystemet i hele landet er ved falde fra hinanden. I Benghazi så jeg folk stå i lange køer for at hæve deres penge i banken.

 

Sundhedsministerierne i både øst og vest har kun meget få resurser. Derfor har de vanskeligt ved at aflønne det medicinske personale.

 

Krisen i sundhedssystemerne er yderligere forstærket af, at mange ansatte har forladt landet. Første bølge var i 2011, efterfulgt af en ny bølge i 2014. Mange af sygeplejerskerne var udenlandske og kom fra lande som Tunesien, Filippinerne og Egypten.

 

I dag er det en stor udfordring at overbevise læger og sygeplejersker til atter at arbejde i Libyen.”

 

Hvordan oplever du forholdene i Libyen, som af nogle beskrives som kaotiske?

”Opfattelsen af sikkerhedssituationen i Libyen hos andre humanitære aktører er, at den er ringe. Tilstedeværelsen af jihad-grupper bidrager til den opfattelse. Men ud fra de observationer vores team i landet gør sig, kan vi konstatere, at kampene foregår i nogle få områder.

 

I byer som Misrata og Tripoli er både de politiske og militære spændinger dog høje. Yderliggående grupper har etableret sig i Derna, Sirte og i områder af Benghazi, hvor der er kampe nærmest dagligt. De vilkårlige bombninger i Benghazi er en alvorig sikkerhedsrisiko for vore team i byen.

 

Når det så er sagt, er det værd at huske på, at landet ikke er midt i et blodbad. Det er den politiske konflikt, der er den største udfordring. Der er to regeringer – den ene i byen Tobruk i den østlige del af landet, mens den anden sidder i Tripoli i vest – og de to parter er i konflikt.

 

Nu har FN så etableret en tredje regering. Denne tredje regering har dog ingen magt over de stridende parter, og den er ikke blevet anerkendt af regeringen i Tobruk.”

 

Hvad kan Læger uden Grænser stille op?

”Læger uden Grænser er en af de få internationale aktører, der er tilstede i Libyen. Men det har ikke været nemt at starte projekter op i landet. Der hersker en stor mistillid over for udenlandske NGO´er i Libyen. Den nuværende situation med tre regeringer gør det bestemt ikke nemmere,

hverken at arbejde i felten eller distribuere medicin og andre medicinske forsyninger.

 

Derfor er vi meget grundige med at fortælle, hvem vi er, og hvad vi foretager os. Men vi oplever fremskridt. Eksempelvis har borgmesteren i Zuwara sat en bygning til rådighed, så vi kan åbne en sundhedsklinik.

 

Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe i både øst og vest. For et år siden besøgte jeg hospitalet i Al Abyar, der ligger i nærheden af Benghazi i øst. Dengang var hospitalet ikke operationelt. Siden da har vi genopbygget akutafdelingen, og sundhedsmyndighederne er i færd med at sætte fødselsafdelingen i stand.

 

Vi håber på at fortsætte samarbejdet, så de 70.000 mennesker, der bor i og omkring Al-Abyar og de hundreder af familier, der er flygtet fra Benghazi, atter har adgang til ordentlig sundhedspleje.”

 

Præsidenten for Læger uden Grænser i Frankrig hedder Mego Terzian og er læge.

 

Læger uden Grænser i Libyen

For at afhjælpe den store mangel på uddannet sundhedspersonale iværksatte Læger uden Grænser i oktober 2015 et nyt projekt i flere af landets store byer: Træning af sygeplejersker i at behandle patienter med akutte skader og i at arbejde på operationsstuer.   

 

Vi støtter adskillige hospitaler og klinikker i hele landet med medicin og udstyr og donerer vacciner til sundhedscentre i adskillige regioner i både øst og vest. 

  • Libyen

    Indbyggere: 6,3 mio.

    Forventet levealder m/k: 70/76 år

    Børnedødelighed: 13 ud af 1000 børn dør før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 29

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Libyen i 2011. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO