Libyen: Stop tilfældige indespærringer af flygtninge, asylsøgere og migranter

En kvinde har fået alvorlige kemiske forbrændinger på benene og sidder nu indespærret i et detentionscentre i Libyen.
En kvinde har fået alvorlige kemiske forbrændinger på benene og sidder nu indespærret i et detentionscentre i Libyen. © Guillaume Binet/Myop

Forholdene for mennesker, der bliver tilbageholdt i detentionscentre i Libyen er inhumane.

Læger uden Grænser opfordrer på det stærkeste til, at man standser de tilfældige tilbageholdelser af flygtninge og migranter i Libyen.

 

I mere end et år har Læger uden Grænser ydet medicinsk hjælp til de migranter, der er bliver tilbageholdt i detentionscentre i Tripoli, Libyen.

 

”Menneskerne i detentionscentrene har ikke adgang til basal lægehjælp og er frarøvet menneskelig værdighed,” siger Sibylle Sang, der er medicinsk rådgiver i Læger uden Grænser.

 

”Hver dag er vi vidne til hvor meget unødvendig smerte, der bliver påført i centrene. Men vi har meget få muligheder for at lindre skaderne.”

 

Læger uden Grænsers ansatte i Libyen behandler mere end tusind mennesker i centrene hver måned for lidelser som alvorlig diarré, parasitter og urinvejsinfektioner. Disse lidelser er direkte forårsaget af de uhygiejniske forhold i detentionscentrene. 

 

Flere centre er overfyldte. Folk, der tilbageholdes her, har ikke plads til at ligge udstrakte om natten. Flere steder er der ikke dagslys eller ventilation. Derudover er der mangel på mad. Det har ledt til flere tilfælde af akut underernæring med behov for hospitalsindlæggelse. 

 

Derudover er der eksempler på, at gravide føder i centrene uden professionel hjælp.

 

Flere penge hjælper ikke alene

”Det nytter ikke kun at øge pengetilførsel til Libyen for at løse problemet,” forklarer Sibylle Sang.

 

”Det vil være for snæversynet kun at fokusere på forhold i centrene, mens man vender det blinde øje til den komplekse virkelighed, som Libyen befinder sig i. Dermed risikerer man nemlig at legitimere et system, hvor mennesker tilbageholdes og udsættes for skader.”

 

Der er en foruroligende mangel på overblik og kontrol af centrene. Der mangler helt basale juridiske rettigheder og garantier, der kan forhindre dårlig behandling og endda tortur.

 

”Da der ikke er nogen formel registrering eller opgørelse over, hvem man holder tilbage eller hvorfor, så er der ingen måder at finde ud af, hvad der reelt sker med folk, når de først er smidt ind i en celle” siger Sibylle Sang.

 

”Folk kan blive flyttet til andre centre, uden at vi ved hvorfor. Nogle patienter bliver flyttet, uden nogen ved hvorhen. Nogle gange er folk simpelthen bare forsvundet uden spor”.

 

Under de omstændigheder har Læger uden Grænser ekstremt svært ved at behandle patienterne i centrene.

 

Derudover er adgangen til centrene begrænset, da der ofte er sammenstød imellem svært bevæbnede militser i Tripoli. Ledelsen af centrene kan desuden skifte fra dag til dag. Hvorefter Læger uden Grænser igen skal forhandle om adgang til patienterne.

  • Libyen

    Indbyggere: 6,3 mio.

    Forventet levealder m/k: 70/76 år

    Børnedødelighed: 13 ud af 1000 børn dør før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 29

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Libyen i 2011. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO