Tilbage/Print/Send

Læger uden Grænser lukker sine største, medicinske centre i Mogadishu efter drab

Lukningen af aktiviteterne i Hodan, halverer Læger uden Grænsers bistand i Mogadishu. Dog fortsætter organistationen med at yde lægehjælp i andre distrikter i hovedstaden, såvel som i 10 steder i resten af Somalia.Foto: © Martina Bacigalupo
Andre projekter i Somalia fortsætter, men Læger uden Grænsers medicinske hjælp i Somalias hovedstad halveres.

Efter de tragiske drab af Læger uden Grænsers udsendte, nødhjælpskoordinator Philippe Havet og læge Karel Keiluhu i Mogadishu, Somalia, den 29. december 2011, ser Læger uden Grænser sig tvunget til at indstille alle aktiviteter i Hodan distrikt i Somalias hovedstad.

Lukningen af aktiviteterne halverer Læger uden Grænsers bistand i Mogadishu.
Dog fortsætter organistationen med at yde lægehjælp i andre distrikter i hovedstaden, såvel som i 10 steder i resten af Somalia, samtidig med, vi følger situationen nøje.

Den hjælp vi yder er afhængig af, at der respekt for det arbejde, vi udfører, for vores personale, vores patienter og vores medicinske faciliteter.

"Det er svært at lukke for sundhedsydelser på et sted, hvor vores tilstedeværelse er livreddende for rigtig mange mennesker," siger Christopher Stokes, Læger uden Grænsers  generaldirektør,
"men det brutale mord på vores kolleger i Hodan gør det umuligt for os at fortsætte med at arbejde i dette distrikt i Mogadishu. "

I Hodan har Læger uden Grænser hjulpet 200.000 somaliere, der de seneste måneder var flygtet til hovedstaden. Siden august 2011 har Læger uden Grænser behandlet 11.787 underernærede børn, 1.232 patienter for diarré og 861 mæslingepatienter.

Læger uden Grænser har arbejdet i Somalia uafbrudt siden 1991 og har i dag 13 projekter i landet, herunder medicinske aktiviteter i forbindelse med den igangværende nødsituation, vaccinationskampagner, samt ernæringsmæssige interventioner.

 

Læs pressemeddelsen omkring drabene på Læger uden Grænsers udsendte

 

/cjl