Læger uden Grænser: Flygtninge er blevet mere udsatte

Syriske flygtninge ved grænsehegnet mellem Grækenland og Makedonien
Syriske flygtninge ved grænsehegnet mellem Grækenland og Makedonien. (2.marts 2016) © Alex Yallop/Læger uden Grænser

Efter at den amerikanske regering har besluttet at lukke grænserne fra blandt andet flygtninge fra Syrien, ser situationen for mennesker på flugt fra Syrien og andre lande mere og mere umulig ud.

 

Der er tale om en dominoeffekt, hvor dørene til sikkerhed smækker i for mennesker, der desperat forsøger at komme væk fra krig, bomber og forfølgelse.

 

“Vores ansatte ser hver dag mennesker, der desperate forsøger at komme i sikkerhed ved lukkede grænser og i krigszoner, som de ikke kan komme ud af,” siger Læger uden Grænsers direktør Jesper Brix. 

 

Problemet eksisterer ikke kun p.g.a. USA, men blandt andre også p.g.a. Europa.

 

”Mange europæiske lande har længe gjort meget for effektivt at holde flygtninge ude,” siger Jesper Brix.

 

”I Danmark har regeringen besluttet at sætte modtagelse af kvoteflygtninge på pause. EU har indgået aftaler med tredjepartslande som Tyrkiet om at holde flygtninge væk fra vores egne grænser.

 

Flere europæiske lande har bygget hegn og grænser for at standse mennesker på flugt.  Mange syrere er de facto fanget i deres krigshærgede land. Blandt andre titusinder i ørkenområdet nær den jordanske grænse, der er lukket.

 

De lukkede grænser har skabt en farlig dominoeffekt, der gør, at man selv i en aktiv krigszone ikke længere skal forvente, at kunne komme i sikkerhed,” siger Jesper Brix.

 

Læger uden Grænsers ansatte arbejder hver dag ved frontlinjen af den globale flygtningekrise og er vidne til de ekstreme forhold, som flygtninge og internt fordrevne forsøger at overleve i. Det handler om Syrien, men også om lande som Irak, Afghanistan, Yemen, Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo.

 

Vi ser angreb på civile og civil infrastruktur som for eksempel hospitaler – og nødhjælp som ikke kan gives, fordi der mangler midler. Organisationer, som for eksempel WFP, der har til opgave at brødføde mennesker på flugt, ser sig for eksempel nødsaget til at skære i madrationerne til flygtninge i Irak, fordi FN’s medlemslande ikke sender midlerne til at betale for maden i tide.

 

”For den mor, far, søn eller datter – vores patienter - der sidder fanget i en krigszone, eller som ikke får mad nok, betyder det ikke så meget, hvorfor situationen er som den er. De har bare brug for hjælp – og brug for, at vi alle forsøger at hjælpe dem.  Facit er, at Europa, USA og andre lande i stigende grad lukker grænser for dem, der har allermest brug for hjælp lige nu.  Det risikerer at holde folk fanget i krigszoner og bringe deres liv i fare,” siger Jesper Brix.