Lægehjælp misbruges til krig

Af Michael Gylling Nielsen, direktør for Læger uden Grænser i Danmark

Den britiske avis The Guardian har rapporteret, at CIA under dække af en vaccinationskampagne i Abbottabad ledte efter dna fra Osama bin Laden og hans familie.

Uanset om historien er sand eller ej, er skaden sket, når der kan rejses selv den mindste mistanke om, at en medicinsk aktivitet gennemføres for at opnå militære mål.

I et land som Pakistan må humanitære hjælpeorganisationer dagligt kæmpe for at få adgang til nødlidende. Mange steder nærer befolkningen skepsis overfor bistand udefra, og hvilke motiver, der ligger bag hjælpen.

At give sundhedsydelser til mennesker i ustabile og ofte fjerntliggende områder kræver stor forberedelse, og hver dag må vi arbejde på at vinde befolkningernes tillid og bevise vores uafhængighed og upartiskhed. Hele den indsats sættes på spil, når medicinske aktiviteter misbruges til at indsamle efterretningsmateriale, og prisen er høj – den betaler de civile med deres liv og sundhed.

I en international medicinsk og humanitær organisation som Læger uden Grænser understreger overskrifterne fra Abbottabad endnu en gang en bekymrende tendens i retning af at udnytte medicinsk hjælp for at støtte militære formål.

Det er ikke nyt, at regeringer og militær bruger medicinske aktiviteter som dække for andre dagsordener, men det er ikke desto mindre fortsat en trussel mod patienterne. Internationale militære interventioner blander ofte militære og humanitære indsatser sammen, og de medicinske aktiviteter skubbes oftest forrest i frontlinjen.

Vi har mange andre steder i verden set tilsvarende eksempler på misbrug af medicinske aktiviteter. Et misbrug, som bryder patienternes tillid, og som betyder, at de mennesker, der søger lægehjælp, i stedet befinder i skudlinjen og under angreb.

I oktober 2009 kom i hundredvis af kvinder og børn til en vaccinationskampagne, som Læger uden Grænser havde planlagt at gennemføre i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Vaccinationskampagnen skulle finde sted i områder i Nordkivu, der er utilgængelige for det nationale sundhedsministerium.

Men kvinderne og børnene kom under beskydning i de syv forskellige landsbyer, hvor vaccinationerne skulle finde sted. Bag angrebet stod det congolesiske militær, som bekæmpede en oprørsgruppe fra Rwanda. Angrebene fandt sted til trods for at Læger uden Grænsers hold i området havde fået sikkerhedsgarantier fra alle involverede parter i konflikten.

Dette misbrug af lægehjælp som madding til militære formål underminerer civilbefolkningens tillid til sundhedsydelser. Det tilføjer endnu mere lidelse for mennesker, der i forvejen er udsat for vold og fordrivelse.

 
Et andet eksempel: I Bahrain i april blev patienters tillid til landets sundhedsydelser for alvor sat under pres. Regeringsstyrker trængte ind på hospitaler og klinikker og slog ned på patienter, som man mente modarbejdede styret. Det betød, at demonstranter, der blev såret under sammenstød efterfølgende ikke turde at søge behandling af angst for forfølgelse.

Bahrains hospitaler var blevet et militært mål og sundhedsvæsenet et værktøj for sikkerhedsapparatet, og derfor kunne patienterne ikke længere benytte deres ret til at få behandling i et sikkert miljø, og hospitalspersonalet ikke længere efterleve deres primære pligt til at yde hjælp uanset patienternes politiske tilhørsforhold.

Sidste år vaccinerede Læger uden Grænser 5,8 millioner mennesker for mæslinger og meningitis. Anklagerne mod CIA kaster en skygge over fremtidige legitime og livreddende medicinske handlinger. Når lægehjælp bruges som et redskab til krig, går det ud over vores muligheder for at yde hjælp, og vores patienter vil ikke længere turde søge de sundhedsydelser, som de har brug for.

Debatindlæget blev bragt i dagbladet Politiken, den 24. juli 2011