Lægehjælp bliver brugt som våben i Syrien

Læger uden Grænser kan ikke arbejde direkte i Syrien, men har indsamlet vidnesbyrd fra sårede patienter, der har fået behandling uden for Syrien og fra læger, der arbejder inde i landet. Vidnesbyrdene, som stammer fra mange steder i landet, peger på en hård kurs over for akut medicinsk hjælp til sårede efter den fortsatte vold i Syrien.

”Sårede og læger risikerer forfølgelse, tortur og anholdelse af sikkerhedsstyrkerne i Syrien. Lægehjælp bliver brugt som et våben i forfølgelsen”, siger Marie-Pierre Allié, fra Læger uden Grænsers franske hovedkvarter.

Søger ikke hjælp af frygt for arrestation
De fleste sårede søger ikke hjælp på offentlige hospitaler af frygt for at blive arresteret eller tortureret. Der bliver i nogle tilfælde brugt falske navne for at skjule patienters identitet. Lægerne giver også falske diagnoser for at hjælpe patienterne med at udgå forfølgelse af sikkerhedsstyrkerne, som søger efter patienter med skader, som kan stamme fra protesterne.

”Det er afgørende, at de syriske myndigheder genetablerer sundhedsfaciliteternes neutralitet”, siger Marie-Pierre Allié. ”Hospitaler skal være beskyttede områder, hvor patienter kan få behandling uden diskrimination og være sikre mod overgreb og tortur. Sundhedspersonalet skal have mulighed for at hjælpe uden at sætte livet på spil, fordi de følger deres professionelle etik.”

Behandling på hemmelige klinikker
De sårede bliver i stort omfang behandlet på hemmelige steder. Der er blevet etableret improviserede klinikker i lejligheder, gårde og andre steder. De interimistisk indrettede operationsstuer, også kaldet ’mobile hospitaler’ bliver brugt til operationer. De hygiejniske forhold og muligheden for at sterilisere instrumenter er meget basale, og der er mangel på narkose.  Alene det at have medicin og basale medicinske forsyninger som for eksempel gazebind bliver betragtet som en forbrydelse.

”Sikkerhedstjenesten angriber og ødelægger de mobile hospitaler. De kommer ind i husene og leder efter medicin og forsyninger”, fortæller en læge, der ønsker at være anonym.

Sikkerheden er den største bekymring for lægerne i de hemmelige netværk. I det herskende klima af forfølgelse skal behandlingen foregå hurtigt, da patienter og læger hele tiden må være på farten for at undgå anholdelse.

”Vi bliver konstant forfulgt af sikkerhedsstyrkerne”, fortæller en anden læge. ”Mange læger, der behandler sårede i deres private klinikker, er blevet arresteret og tortureret.”

Må flygte for at få behandling af alvorlige skader
Det er ekstremt svært at behandle alvorlige skader og sørge for pleje efter operationer. Samtidig kan lægerne i de hemmelige netværk ikke skaffe blod fra den centrale blodbank, landets eneste, som bliver kontrolleret af det syriske forsvarsministerium.

Kun få patienter har fundet sikkerhed i nabolandende, hvor de kan få ordentlig, om end sen lægehjælp.

”Jeg var blevet såret i låret da soldaterne pågreb mig. De tævede mig i hovedet og på mit sår, men det lykkedes mig at slippe væk med hjælp fra folk i mit nabolag. Til sidst lykkedes det mig at finde en sygeplejerske, der kunne behandle mig, selvom han ikke havde noget bedøvelse”, fortæller en af Læger uden Grænsers patienter.

Læger uden Grænser i Syrien
Under de nuværende omstændigheder er Læger uden Grænsers assistance til syrere med brug for lægehjælp begrænset. Læger uden Grænser har i månedsvis forsøgt at få adgang til at hjælpe sårede i Syrien, indtil videre uden held. Organisationen behandler patienter uden for Syrien og støtter netværk af læger der arbejder i hemmelighed i landet, med forsyninger af medicin og medicinsk-, kirurgisk- og transfusionsudstyr.

/ss