Irak: Selv vores psykologer er rystede over beretningerne

En af vores medarbejdere er på en opsøgende tur rundt i lejren for fordrevne fra Mosul. Her forklarer han en familie om muligheden for at få psykologisk og psykiatrisk hjælp. © Brigitte Breuillac/Læger uden Grænser

Halshugninger, tortur og offentlige henrettelser. Det er blot nogle af de ekstreme voldsomheder vores psykologer hører fra dybt traumatiserede patienter, der har levet under IS besættelse af Mosul.

 

Som de eneste tilbyder vi psykologisk og psykiatrisk hjælp til alvorligt traumatiserede civile, der er fordrevet til to lejre øst for Mosul på grund af kampene om byen.

 

På trods af at vores garvede psykologer og psykiatere har arbejdet med krigsflygtninge fra Syrien, er de så chokerede over de beretninger, de får at høre, at de har svært ved at tro dem.

 

Men beretningerne bekræftes gang på gang af vores patienter. Mange har været vidende til offentlige henrettelser på markedspladser, drab ved stening, halshugninger, tortur og korporlige afstraffelser.

 

En far fortæller, at han blev tvunget til at dræbe sit eget barn, fordi han havde sagt et bandeord.

 

Ligesom dræbte mennesker til skræk og advarsel blev hængt op ved byens broer, der fører over floden Tigris. Vi møder konsekvenserne af den ekstreme vold – vores patienter er dybt traumatiserede. De har selv set venner eller familie dø.

 

Eneste hjælp til alvorligt traumatiserede

Vores psykologer og psykiatere tilbyder psykologisk hjælp til fordrevne i Hassansham- og Khazerlejren, der ligger 35 kilometer øst for Mosul. De arbejder med patienter, der lider af alvorlige depressioner, angst, akutte stressreaktioner eller post traumatisk stress (PTSD).

 

”Vi behandler alle, moderate såvel som komplicerede tilfælde. Vi er de eneste her, der tager os af patienter med alvorlige tilfælde, og også kan tilbyde psykiatrisk hjælp,” siger Bilal Budair, der er vores leder af den mentale sundhedspleje i Erbil.

 

Mange fordrevne har opnået sikkerhed i lejrene, men de fleste af dem er flygtet uden at have tid til at medbringe noget som helst. De er stadig rædselsslagne og frygter, at de atter skal udsættes for Islamisk Stats vold og overgreb.

 

Alt mistet undtagen livet

Chokket, over at ens bolig er reduceret til et usselt telt i en flygtningelejr, er i sig selv en voldsom omvæltning.

 

En mand i 50´erne fortæller, at alle hans butikker i byen er blevet ødelagt. Han er flygtet til lejren for nylig, og tabet af hans livsværk og bolig er hårdt. Erkendelsen rammer ham hårdt, da han møder sin nye ”bolig.” :

 

”Jeg kunne ikke få mig selv til at træde ind i teltet. Jeg græd. Jeg blev fuldstændig opgivende og mente, at de lige så godt kunne komme og dræbe mig og hele min familie.

 

Det tog mig tyve år at opbygge mit hjem og mine forretninger. Nu er det hele væk. Jeg har intet tilbage. Ikke så meget som en dinar i lommen. Her føles det som at være i et fængsel.”

 

Vores psykologer forklarer, at de fleste vænner sig til deres nye liv i lejren inden for et par uger. Men der er altid nogle, der mister livslysten på grund af deres håbløse situation, og ser døden som bedste udvej.

 

Det er også mennesker med sådanne udfordringer, vores psykologer og psykiatere søger at hjælpe til at et bedre liv.

 

Her er en af de mobile klinikker, hvor folk møder med vores psykologer og psykiatere. Vi har i gennemsnit 45 daglige patienter i konsultation.

Her står folk i kø foran en af vores mobile klinikker. Her kan de møde vores psykologer og psykiatere. Vi har i gennemsnit 45 daglige patienter i konsultation. Syv psykologer, tre psykiatere og fem psykosociale medarbejdere står for vores mentale hjælpearbejde i området omkring Mosul.  © Brigitte Breuillac/Læger uden Grænser

 

Felthospitaler og klinikker

Den ustabile situation I Irak betyder, at der er omkring tre millioner fordrevne i landet. Mange bor i lejre for fordrevne, mens andre har søgt tilflugt i skoler, moskeer, kirker og ufærdige bygninger.

 

Omkring 95.000 er fordrevet fra Mosul og omegn, og tallet ventes at stige, efterhånden som kampene om byen fortsætter.

 

I oktober 2016 åbnede vi et felthospital 30 kilometer nord for Mosul. Her udfører vi livreddende kirurgi – alene den første uge havde hospitalet 250 patienter.

 

Vi har også en feltklinik ved den nordlige frontlinie, der kan stabilisere hårdt sårede, før de kan overføres til rigtige hospitaler.

 

Vi planlægger at åbne flere stabiliseringsklinikker tæt på frontlinien.

 

Første fødselshjælp i to år

For første gang i to år fik regionens gravide mulighed for at få hjælp før, under og efter fødslen, da vi åbnede en fødselsklinik i november 2016 i byen Tal Maraq, vest for Mosul.

 

Før åbningen var kvinder nødt til at føde hjemme, eller de måtte rejse 100 kilometer til storbyerne Dohuk og Zakho for at få fødselshjælp - en rejse som mange ikke havde råd til.

 

Vores klinik er indrettet i en bygning, der skulle have været et sundhedscenter, men på grund af konflikten blev det aldrig en realitet. Efter vores istandsættelse får bygningen alligevel indfriet noget af sit oprindelige mål.

 

Vi arbejder på at opgradere klinikken i starten af året, så den også bliver til hospital for børn under 12 år. Ligesom vi regner med at lave en stabiliseringsafdeling for voksne, der er i livstruet tilstand.

 

 

Læger uden Grænsers arbejde i Irak fra januar til november 2016:

 

174.931 konsultationer

21.686 psykologiske konsultationer

1.081 babyer hjulpet til verden

Arbejdet er udført af 888 lokalt ansatte og 116 internationalt udsendte 

  • Irak

    Indbyggere: 36,4 mio.
    Forventet levealder: 66/72 år
    Børnedødelighed: 32 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
    Medarbejdere i 2015: 547


    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Irak i 2003.
     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO