Her er årets fem farlige epidemier

Malaria tager hvert år mange liv i udviklingslandene.
En af vores ansatte behandler et barn, der er smittet med malaria i Den Centralafrikanske Republik. Foto © William Daniels/Panos Pictures

Flere sygdomme risikerer at udvikle sig til alvorlige epidemier i 2016. Der er behov for mere investering i at forebygge og reagere på udbrud af kolera, malaria, mæslinger, meningitis samt en gruppe oversete virus-sygdomme. Folks helbred er på spil.

Smitsomme sygdomme er årsagen til, at rigtig mange mennesker dør i en tidlig alder i udviklingslandene.

 

Udbrud af kolera, mæslinger og meningitis tager år efter år mange liv på trods af, at der findes effektive vacciner, der kan forebygge dem. Malaria-epidemier i regnsæsonen bliver ikke rapporteret, og derfor forbliver sundhedsindsatsen utilstrækkelig, og derudover dukker mindre kendte sygdomme op i nye lande og områder.

 

”Vi ved, at tusindvis af liv er i fare i det kommende år, selvom midlerne er der til at forhindre disse dødsfald, ” siger læge Monica Rull, operationel sundhedsrådgiver for Læger uden Grænser.

 

”Epidemier af kolera, malaria, mæslinger og meningitis finder sted hvert år. Mange bliver invalideret og dræbt – og det må stoppe. Samtidig er vi nødt til at gøre noget ved fremspirende sygdomme som denguefeber, zika, ebola og kala azar, der spreder sig via virus og parasitter, ” tilføjer hun.

 

Alle er epidemier, som kan bryde ud eller forværres i 2016, og derfor er vi nødt til at være forberedt.

 

Vi behandler hvert år mange mæslinge-patienter.

Vi behandler hvert år mange mæslinge-patienter. Foto © Leonora Baumann/hanslucas.com

 

Bedre sundhedssystemer og uddannelse

De nuværende strategier for at forebygge større sygdomsudbrud er ikke gode nok. Epidemier bryder ud med jævne mellemrum, og det har ødelæggende konsekvenser for udviklingslandene.

 

De nationale sundhedssystemer er ikke gearet til epidemierne, som udtømmer de tilgængelige ressourcer, og ofte mister et stort antal mennesker livet.

 

Ud over at forebygge epidemierne skal der investeres i at opbygge et effektivt katastrofeberedskab, som skal være en del af en bredere indsats for at hjælpe landene med at styrke deres sundhedssystemer og give sundhedsuddannelse til lokalsamfundene.

 

Når epidemier opstår, skal der reageres hurtigt. Alle mennesker, der er ramt af sygdommen, skal have adgang til gratis og professionel lægehjælp.

 

For os er det vigtigt at understrege, at det første skridt mod en global forebyggende sundhedsindsats mod epidemier begynder med sundhedsindsatsen for den enkelte – og i særdeleshed hos de mest syge og sårbare mennesker.

 

”De nuværende strategier til at reagere på et udbrud svigter de mennesker, som de er designet til at hjælpe, ” siger Monica Rull.

 

”Hvis vi ikke foretager væsentlige ændringer, er vi dømt til at gentage tidligere fejltagelser og må tage ansvar for konsekvenserne, ” tilføjer hun.

 

Det gør Læger uden Grænser (tal fra 2014)

  • Vi har behandlet 46.900 kolera-patienter under i alt 16 udbrud, der har ramt seks lande (Cameroun, DR Congo, Haiti, Niger, Nigeria og Sydsudan).
  • Vi har behandlet 2.114.900 malaria-patienter.
  • Vi har vaccineret 1.513.700 mennesker under forskellige udbrud af mæslinger. 33.700 patienter smittet med mæslinger har modtaget vores behandling.
  • 4.700 ebola-patienter, 1.700 mennesker med Chikungunya-feber og 9.500 mennesker ramt af parasitsygdommen kala azar er blevet behandlet.