Danmark bør presse EU i kampen mod tuberkulose

Ann-Sophie Iuel-Brockdorff opfordrer Danmark til at presse på for at der bliver forsket mere i tuberkulose, som hvert år dræber 1,7 millioner mennesker.Foto: © Sune Juul-Sørensen/MSF

Uacceptablet at tuberkulose dræber millioner, skriver sygeplejerske.

Af Ann-Sophie Iuel-Brockdorff
Sygeplejerske, MSc International Health, Medicinsk programmedarbejder hos Læger uden Grænser.

I dag er det Den Internationale Tuberkulosedag. En god anledning til at tænke på de tusinder af børn, kvinder og mænd, der tappert gennemgår månedlange og ofte pinefulde tuberkulosebehandlinger, og mindes de tusinder, som hver dag dør af sygdommen.

 

Hver dag hoster tusinder af tuberkulosepatienter sig til døde, fordi de ikke har adgang til hverken diagnostik eller medicin - eller fordi de har udviklet eller er blevet smittet med den multi-resistente form for tuberkulose, som i mange tilfælde slet ikke kan behandles.

 

Men hvor stort er problemet med tuberkulose egentligt? Stort nok, vil jeg mene, til at der bør gøres meget mere ved det. Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation WHO og TB Alliance, som følger situationen nøje, har 2,2 milliarder mennesker i verden tuberkulose.

 

Det er et svimlende højt tal, men i langt de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig heldigvis ikke, ja ofte ved de smittede ikke, at de har tuberkulosebakterier i kroppen. Smitten kender ingen grænser og er overalt, men har de mest vidtrækkende konsekvenser i fattige lande, hvor befolkningen bor tæt og har begrænsede muligheder for at blive diagnosticeret eller behandlet. Næsten 1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose. Det svarer til et dødsfald hvert 20. sekund.

 

Herhjemme er der en tendens til at betragte tuberkulose som et problem, der hører fortiden til. Faktum er, at den er kommet tilbage i nye afskygninger og påvirker ikke bare udviklingslandene men også den rige del af verden. En britisk undersøgelse har vist, at der i 2008 var ligeså mange tuberkulose-smittede i London som i Østeuropa eller Sydamerika sat i forhold til befolkningstallet. Tal fra WHO bekræfter, at sygdommen også er en trussel mod befolkningerne i vores del af verden – alene i 2006 blev der i EU-landene konstateret 81.600 nye tilfælde af tuberkulose.

 

Læger Uden Grænser behandler årligt mere end 30.000 mennesker for tuberkulose, og jeg har som udsendt for organisationen mødt masser af tuberkulosepatienter og har på nært hold set de omkostninger sygdommen har for patienterne.

 

I Angola mødte jeg Miranda, en pige på bare 13 år, som var blevet overladt til slægtninge, fordi hendes mor ikke længere kunne passe hende. Da hun kom til os, var hun svært undervægtig og kunne ikke gå, fordi hendes tuberkulose var gået i knoglerne. Fire uger senere kørte vi hende ud til den flygtningelejr, hvor hendes mor boede. Vi ville tilbyde hende at tage med tilbage til klinikken, hvor Miranda skulle bo i seks måneder, mens hun blev behandlet. Jeg vil aldrig glemme glæden hos mor og datter, da de blev genforenet, og moderens taknemmelighed over at se sin datter i bedring.

 

Jeg vil heller aldrig glemme otte-årige Dominique, der var blevet hjerneskadet på grund af tuberkulose, og som jeg hver dag fik et knus af, når han kom til vores klinik for at tage sin medicin, eller Arlindo på bare fem år, der hver dag troligt gik ni km til vores klinik med sin mor for at få sin behandling.

 

Men man behøver ikke at rejse langt for at møde tuberkulose-patienter. På Gentofte Hospital her i Danmark har jeg været med til at behandle tuberkulose patienter, og omkostningerne er i store træk de samme, selvom vi selvfølgelig er privilegerede herhjemme ved automatisk at have adgang til behandling. Men sygdommen og behandlingen er den samme, uanset hvor i verden man befinder sig.

 

Foruroligende er det, at sygdommen nu har udviklet sig i en retning, hvor der ikke længere er nogen garanti for at man kan blive rask igen - hverken herhjemme eller i den fattige del af verden.

 

Tuberkulosebakterien er nemlig i mange tilfælde blevet resistent overfor den eksisterende behandling. Verdenssundhedsorganisationen vurderer, at der hvert år konstateres cirka en halv million nye tilfælde af multi-resistent tuberkulose (MDR). Siden 2006 har man i flere end 50 lande identificeret flere tilfælde af en endnu mere kompliceret type - den ekstensive-resistente form for tuberkulose (XDR), hvor behandlingsmulighederne er yderst begrænsede.

 

Tuberkulosebakterien har så at sige vænnet sig til den medicin, som bruges – og den har haft gode arbejdsbetingelser, behandlingen har nemlig ikke ændret sig de seneste 40 år.

 

Fordi verdenssamfundet har accepteret en kronisk underfinansiering af forskning indenfor nye behandlingsmetoder af tuberkulose har sygdommen kunne udvikle sig til at være en trussel ikke blot for folkesundheden men også for samfundsudviklingen i flere lande. Nogle lande mister helt op til 7 % af deres bruttonationalprodukt, mens en tuberkulose patients gennemsnitlige indkomst falder 30 % på grund af tabt arbejdsfortjeneste.

 

Til trods for en udbredt anerkendelse af problemet, er forskning indenfor nye diagnose- og behandlingsmetoder af tuberkulose fortsat stærkt underfinansieret. En aktiv bekæmpelse af tuberkulose både indenfor forskning og behandling ville koste 1,5 milliard Euro, anslår tænketanken TAG (Treatment Action Group), men i øjeblikket investeres der globalt kun 350 millioner Euro i kampen mod denne dødelige og smittefarlige sygdom. 

 

Hvorfor satses der så lidt på at forske og udvikle ny medicin til tuberkulosepatienter, når der er så åbenlyse behov? Årsagen skal nok desværre findes i, at sygdommen hovedsageligt rammer fattige befolkningsgrupper, som ikke har råd til at købe dyr medicin. Tuberkulosepatienter repræsenterer således ikke et kommercielt marked, og medicinalvirksomheder foretrækker at fokusere på sygdomme i de rige lande, hvor der er større købekraft.

 

Af samme grund har offentlige aktører som for eksempel regeringer et større ansvar. Ikke blot for at udfylde det finansielle hul, men også for at implementere nye mekanismer, der kan udnytte både den private og den offentlige sektors potentiale. Vi er nødt til at finde nogle mekanismer for at imødegå monopolisering og patentering af ny medicin og for at skabe større råderum og fordele indenfor forskning og udvikling af medicin til fattige befolkningsgrupper. Den store udfordring ligger nemlig i at adskille de store forskningsomkostninger fra hvad medicinen i sidste ende kommer til at koste i de fattige lande.

 

Jeg vil derfor opfordre den danske regering til, i samarbejde med vores EU-partnere, at tage kampen mod tuberkulose alvorligt ved at øge ambitionsniveauet i forhold til finansielle midler, og ved at gøre en målrettet indsats for at skabe rammer for forskning og udvikling af nye og billige diagnose- og behandlingsmetoder.

 

Mit håb er, at vi på Den Internationale Tuberkulosedag de kommende år, vil kunne glædes over at antallet af tuberkulosepatienter falder, og at alle har mulighed for få en relevant, ukompliceret og smertefri behandling for deres sygdom.

 

Se slideshow fra tuberkulosecenter i Armenien.

Læs pressemeddelelse om den manglende finansiering af tuberkuloseforskning