Civile på flugt er fanget i Syrien

Patienter venter på at komme til på vores klinik i Domiz flygtningelejr, som ligger inde i Irak tæt på den syriske grænse.  ©Yuri Kozyrev/Noor
Patienter venter på at komme til på vores klinik i Domiz flygtningelejr, som ligger inde i Irak tæt på den syriske grænse. ©Yuri Kozyrev/Noor

Det er stort set umuligt for civile at forlade Syrien. Samtidig har den humanitære katastrofe inde i landet aldrig været værre end nu.

Det er meget svært for syrere, der er fanget midt i kamphandlingerne, at komme ud af landet. Da Tyrkiet, Libanon og Jordan mere eller mindre har lukket grænserne, oplever vi, at mennesker ikke kan flygte til sikkerhed. ”Folk forsøger at forlade landet med deres familier, men kan ikke komme ud. De har ingen steder at flygte hen og er fanget i en krigszone”, siger Pierre Boulet, vores katastrofekoordinator i Syrien.

 

Ud over de lukkede grænser lever store dele af den civile befolkning under belejring, der gør det vanskeligt for os at fragte medicinsk nødhjælp ind, og at arbejde i landet. I det nordlige Homs støtter vi eksempelvis Al Houleh hospitalet, der ligger i et belejret bjergområde. Stort set intet, heller ikke mad, kan komme ad igennem checkpoints. Derfor fragter vi medicinsk udstyr ind ad mudrede bjergveje, der er for ufremkommelige til biler, på æselryg, eller i små både over søen Houleh.

 

Hver fjerde dræbte var et barn

Samtidig med at folk er fanget, så bliver katastrofen i landet kun værre.  ”Der foregår flere kamphandlinger i samme land. Der er faktisk fem forskellige fronter. De mest brutale lige nu er de urbane krige i Aleppo, Damaskus og Homs. Her oplever vi, at civile lider mest”, forklarer Pierre Boulet.

”I alle de år, det har stået på, har vi tænkt, ”nu kan det ikke bliver værre”, og så næste år bliver det endnu værre. Lige nu kan jeg ikke se, hvordan og hvor grænsen er for, hvor slemt det kan blive i Syrien”, siger han. August måned var således også den blodigste, vi har oplevet omkring Damaskus, siden et gasangreb i 2013.

 

I 20 dage i træk i august var det belejrede område East Ghouta nær Damaskus udsat for intense luftangreb. Efter daglige luftangreb på markedspladser og civile bygninger blev over 100 mennesker dagligt behandlet på et af de hospitaler, vi støtter. I løbet af de 20 dage blev 377 dræbt og 1.932 såret. 104 af de dræbte og 596 af de sårede var børn under femten år. Omkring hver fjerde var altså et barn.

Samtidig holder belejringen af tre områder omkring Damaskus 600.000 civile i et jerngreb, så de kan ikke flygte, når bomberne falder.  

 

For de flygtninge, der når ud af landet, er det svært at se en vej tilbage til Syrien, når de først er kommet ud. ”Flygtningene har i mange tilfælde tilbragt fire år i en flygtningelejr. De ser, at der ikke er en fremtid for dem i Syrien og heller ikke i nærområderne”, forklarer Pierre Boulet. ”Folk føler sig altså også fanget i flygtningelejrene udenfor og kan ikke se nogen ende på konflikten. Det er derfor, de søger mod Europa nu”.

 

Vi har arbejdet i Syrien siden konfliktens start. Undervejs har vi flere gange måtte ændre arbejdsgange, da de stridende parter ikke har respekteret det humanitære rum. Lige nu driver vi seks hospitaler og klinikker inde i landet og støtter over 100 sundhedsklinikker og felthospitaler med medicinske udstyr.