Afghanistan: Krig forhindrer patienter i at komme frem

Tomme senge på Boost-hospitalet i Lashkar Gah, Helmand Afghanistan
Tomme senge på afdelingen for intensiv terapeutisk ernæring har været en konsekvens af, at krigen rykkede tæt på Boost-hospitalet. © Læger uden Grænser

Forleden rykkede kampene helt tæt på Boost-hospitalet i Lashkar Gah i Helmand, Afghanistan. Det har fortvivlende konsekvenser for de civile.

Erlend Grønningen er en norsk læge, der arbejder for os på Boost-hospitalet. Han ankom til hospitalet i april. Her fortæller han om, hvordan krigen påvirker arbejdet:

 

”Det er virkeligt frustrerende for vores team at se, hvordan konflikten direkte påvirker folks mulighed for at få adgang til lægehjælp.

 

Normalt er hospitalet overfyldt med patienter. Men i den seneste tid har vi oplevet, at færre mennesker end normalt kom til hospitalet, fordi kampene var rykket tæt på.

 

Børneafdelingen og afdelingen for intensiv terapeutisk ernæring er næsten altid fyldt med børn. Der er tit to, der deles om en seng, når de behandles for underernæring eller andre livstruende sygdomme. Så normalt er her meget liv og børnelarm.

 

Men de to afdelinger er uhyggeligt stille, og mange senge står tomme.

 

For omkring en uge siden dukkede to forældre op med deres 15-årige datter. Hun havde været syg i over en uge. Forældrene vidste, det var alvorligt. Men kampene havde forhindret dem i at nå frem. De boede endda tæt på hospitalet.

 

Pigen var dødssyg af meningitis. Vi tog imod hende – selv om vi vidste, at det nok var for sent. 24 timer efter behandlingen begyndte, gik hun i koma og døde.”

 

Han nåede det lige

”Vi modtog også en syv-årig dreng, der led af alvorlige åndevejsproblemer. Hans familie fortalte, at han havde været dårlig de sidste 12 dage, men kampe havde forhindret dem i at komme til hospitalet.

 

Vi undersøgte ham og fandt ud af, at han havde trykpneumothorax. En livstruende tilstand, der skyldes opbygning af luft i brystet, som fører til, at lungerne klapper sammen.

 

Vi lagde et dræn i brystet. Det forbedrede hurtigt hans tilstand, men der vil gå noget tid, inden hans lunger folder sig fuldt ud igen.

 

Da vi undersøgte røntgenbillederne af hans lunger, opdagede vi, at han havde udiagnosticeret tuberkulose, hvilket er et af de store sundhedsproblemer her i Helmand. Vi begyndte medicineringen mod tuberkulosen.

 

 

Der gik ikke lang tid, før han var kommet sig så meget, at han begyndte at bevæge sig rundt på hospitalet. Vi opdagede, at han gik underligt. Vi undersøgte ham og fandt ud af, at hans venstre hofte var gået af led.

 

Det viste sig, at han havde været udsat for et trafikuheld 12 dage tidligere. Det var det, der var årsagen til den kollapsede lunge og hofteskaden.

 

Men da det endeligt var lykkedes hans forældre at nå frem til hospitalet, havde de været så stressede over sønnens kritiske tilstand, at de glemte at fortælle om trafikuheldet.

 

Nu er drengens hofte på plads igen, og han kommer sig fint.

 

Sagen med den unge dreng viser, at selv når der er tale om en alvorlig sag, hvor patienten kommer sent frem til hospitalet, så er der stadig håb. Men det står klart, som i tilfældet med pigen, der kom til os for sent, at det er afgørende, at patienterne har mulighed for at komme på hospitalet i tide.

 

De seneste dage er kampene aftaget. Så nu er vores afdelinger på hospitalet atter ved at blive fyldt op.”

 

En alvorligt underernæret dreng på Boost-hospitalet i juni. Familien havde i månederne inden indlæggelsen været på flugt fra område til område på grund af kampe i regionen. © Kadir Van Lohuizen/Noor

 

Boost-hospitalet i Afghanistan er et af vores største projekter. Her har vi ansat 25 internationale og 700 lokale medarbejdere. Hospitalet har 300 sengepladser og giver befolkningen mulighed for gratis sundhedshjælp. Derfor kommer mange langvejs fra.

 

Vi driver hospitalet i samarbejde med de afghanske sundhedsmyndigheder.