Tilbage/Print/Send

1,9 millioner kr. til flygtninge i Sydsudan

Jamam-flygtningelejren i Sydsudan hvor Læger uden Grænser giver nødhjælp.
Jamam-flygtningelejren i Sydsudan © Cédric Gerbehaye / Agence VU

Med hjælp fra Udenrigsministeriets fleksible nødhjælpsmidler udvider Læger uden Grænser sin indsats i flygtningelejrene Gendrassa og Jamam i Sydsudan for at hjælpe de mange flygtninge, der er strømmet til, og hvis sundhedstilstand  trues af underernæring og mangel på adgang til lægehjælp.

Siden september 2011 har kampe i staten Blue Nile i Sudan skabt en stor tilstrømning af flygtninge til den afsidesliggende region Maban, der ligger i Upper Nile-staten i Sydsudan. Området er tyndt befolket og forvandler sig til en sump i regnsæsonen og en ørken i den tørre sæson, hvilket går området dårligt egnet til beboelse.

 
I øjeblikket er der næsten 100.000 flygtninge i området, men det forlyder, at flere end 20.000 er på vej. Mange er flygtningene er førstegangsflygtninge, og de har derfor svært ved at klare livet som flygtning.
 
Infrastrukturen i det meget afsidesliggende område er meget begrænset, og det gør det både dyrt og også meget besværligt at hjælpe flygtningene. Desværre har den samlede humanitære indsats ikke stået mål med behovene. Vandforsyningen og saniteten i lejrene er utilstrækkelig, og der er grund til bekymring for underernærning og vand-relaterede sygdomme såsom malaria og diarré.
 
Med støtten fra Udenrigsministeriet vil Læger uden Grænser stabilisere sundhedstilstanden og sikre hurtig og effektiv nødhjælp til de mest sårbare flygtninge. Læger uden Grænser vil også stå for et aktutberedskab, monitorering at sundhedstilstanden, samt adgang til behandling for underernæring og adgang til seksuel og reproduktive sundhedsydelser.
 
De akutte fleksible midler udgør en samlet bevilling på 13 millioner kroner, som Udenrigsministeriet stiller til rådighed for Læger uden Grænser til akutte nødhjælpsindsatser og udsendelse af personel i 2012. Tilskuddet til Jamam og Gendrassa flygtningelejrene  er årets femte akutte  projektindsats, som støttes med de fleksible midler. Læger uden Grænser har tidligere sat ind over for malaria i Den Demokratiske Republik Congo og koleraudbrud på Haiti, samt ydet nødhjælp til flygtninge i Maban  og Yida i Sydsudan.
Tilføj kommentar

Hold en god tone når du debatterer. Læs vores kommentarpolitik her