Tilbage/Print/Send

Sierra Leone

Foto: © Niklas Bergstrand

Et årti efter borgerkrigens afslutning er Sierra Leone stadig ved at komme sig. Læger uden Grænser arbejder på at forbedre kvinder og børns helbred.

Læger uden Grænser tilbyder obstetrisk og pædiatrisk hjælp i Gondama, et visitationscenter med 200 sengepladser uden for Bo, som er den næststørste by i landet. I 2011 tog personalet sig af mere end 8700 børn og assisterede ved mere end 1300 fødsler, hvoraf 723 var kejsersnit.

 

Læger uden Grænser behandlede også mere end 1600 alvorligt fejlernærede børn med ernæringsprogrammet i Gondama. Alvorligt fejlernærede børn med medicinske komplikationer blev henvist til regeringshospitalet i Bo, hvor en sygeplejerske fra Læger uden Grænser hjælper centerets ansatte.

 

Det netværk af frivillige rundt om i landet, der diagnosticerer og behandler ukomplicerede tilfælde af malaria blandt deres naboer, er ikke så stort, som det var i de senere år. Læger uden Grænser fortsætter med at støtte netværket, men fokuserer på specialistbehandling af malaria i Gondama.

 

Lægehjælp i lokale sundhedscentre

Et opsøgende hold støtter fem lokale centre i Bo-distriktet. De tilbyder almindelig lægehjælp, svangerskabshjælp og behandling for fejlernæring og malaria og udfører også helbredsfremmende aktiviteter.

Mangel på kvalificeret sundhedspersonale og utilstrækkelige sundhedsfaciliteter er ensbetydende med, at folk, der har behov for specialisthjælp, ofte ikke får hospitalsbehandling før de sidste stadier i deres sygdom eller graviditet. Læger uden Grænser driver en ambulanceservice, der kan hjælpe folk med at komme hurtigere til hospitalet. 3 ambulancer står standby 24 timer i døgnet i sundhedscentre rundt omkring i distriktet til at transportere folk gratis til regeringshospitalet i Bo. Folk med mere komplicerede problemer henvises til hovedstaden Freetown.

 

Lassafeber

Lassafeber er en virus, en blødningsfeber, der findes i Vestafrika. Det er en akut sygdom, der påvirker flere organer, bl.a. leveren, milten og nyrerne. Sierra Leone har en specialafdeling for lassapatienter på hospitalet i Kenema, 300 km øst for Freetown. Læger uden Grænser driver en ambulanceservice, der transporterer folk med lassafeber til Kenema.

 

Ved udgangen af 2011 havde Læger uden Grænser 484 medarbejdere i Sierra Leone. Læger uden Grænser arbejdede i landet første gang i 1985. 

 

  • Syrien

    Siden begyndelsen af 2011 har Syrien befundet sig i en blodig borgerkrig med ekstremt...

  • Sydsudan

    Republikken Sydsudan blev først dannet den 9. juli 2011, men landet har allerede været...

  • Patient på operationsbordet hos Læger uden Grænser.

    DR Congo

    I Den Demokratiske Republik Congo (DRC) gør konflikten det svært at få adgang til selv...

  • Somalia

    En altødelæggende tørke, langvarig krig, et ødelagt sundhedssystem og begrænset adgang...