Vi har brug for din hjælp til at organisere Læger uden Grænsers landsindsamling i dit lokalområde.

Når katastrofen rammer, rykker Læger uden Grænser ud med det samme.

 

Det koster penge, hvis vi hurtigt og effektivt skal sende læger og sygeplejersker til verdens brændpunkter. Vi kan ikke gøre det uden mennesker som dig.

 

Som indsamlingsleder for Læger uden Grænser er du en del af verdens største medicinske nødhjælpsorganisation. Du er omdrejningspunktet for indsamlingen i dit lokalområde, og du får masser af erfaring med projektledelse og frivilligt arbejde.

 

Vil du sikre, at landsindsamlingen bliver en succes i dit lokalområde? 

 

Prev slide Next slide
  • Solen skinner, humøret er højt...

    Solen skinner, humøret er højt...

    ... og der er stadig en del dage til indsamlingsdagen! Jeg har en idé til, hvordan jeg skal rekruttere indsamlere, og har tænkt mig at bruge blandt andet Facebook til at rekruttere i mit netværk. Så kan mine venner også hjælpe mig med nemt at sprede budskabet.

  • Op på cyklen og ud i lokalområdet

    Op på cyklen og ud i lokalområdet

    For at få budskabet ud til andre end mit eget netværk, skal der hænges plakater op - det skal nok blive godt. Jeg har tænkt mig at køre ned i det lokale center og spørge forskellige butikker, om jeg må hænge plakater i deres vinduer.

  • One down, more to go!

    One down, more to go!

    Ok - det var nemt. Alle var virkelig søde og ville rigtig gerne hjælpe med at støtte op om Læger uden Grænsers arbejde.

  • Lidt sceneskræk skader ingen!

    Lidt sceneskræk skader ingen!

    Jeg tænkte, at en god måde at rekruttere indsamlere på, var gennem uddannelsesstederne i området, så jeg tog forbi mit gamle gymnasium i Espergærde. En smule grænseoverskridende, men også en fed oplevelse, og de tog rigtig godt imod mig!

  • Materialerne er kommet...

    Materialerne er kommet...

    ... og jeg prøver at finde ud af, hvordan det bedst kommer til at fungere med muleposerne. Skal jeg pakke dem, før indsamlerne kommer, eller på selve dagen?

  • Læge for en dag!

    Læge for en dag!

    Kitlerne er også kommet, og jeg er sikker på, de bliver et hit! Også for de små.

  • Stilhed før storm

    Stilhed før storm

    Så er det i morgen, at det går løs. Jeg snupper lige en velfortjent pause med en serie på sofaen.

  • Den store dag

    Den store dag

    Så er dagen kommet! Jeg er sindssygt spændt på, hvordan dagen bliver. Jeg har heldigvis allieret mig med nogle gode venner, som har lovet at hjælpe til. Det er bare lidt sjovere, når man er flere.

  • Første indsamler!

    Første indsamler!

    Den første indsamler ankommet. Muleposerne blev pakket inden indsamlingsdagen for at gøre det nemmere for mig selv og de andre. Det tog mig kun et par timer, og jeg tror, at de er godt givet ud.

  • Tak for en fantastisk indsamling!

    Tak for en fantastisk indsamling!

    Team Helsingør takker for en dejlig dag med en masse gode mennesker.

Opgaver som frivillig indsamlingsleder

 

Som indsamlingsleder har du en række konkrete opgaver før, under og efter indsamlingsdagen den 27. maj 2018. For at landsindsamlingen skal blive en succes, er vi helt afhængige af dit initiativ og dit knofedt.

 

Vi vil selvfølgelig klæde dig godt på undervejs med vejledning til og sparring på dine opgaver.

 

Læs mere nedenfor om de arbejdsopgaver, der ligger i at afholde landsindsamlingen i dit lokalområde.

Før den 27. maj skal du ...
- finde et opsamlingssted.
- hverve frivillige, som vil hjælpe dig. Sammen bliver I det lokale indsamlingsteam.
- skabe synlighed om landsindsamlingen i dit lokalområde, f.eks. via Facebook, med plakater eller lignende.
- bestille indsamlingsmaterialer og gøre dem klar til dagen.
- lave en plan for pengehåndtering på dagen.

 

På indsamlingsdagen skal du ...
- gøre indsamlingsstedet klar med poster til registrering af indsamlere og udlevering af bøtter og materiale.
- optælle og indrapportere resultatet af de indsamlede midler og få dem forsvarligt afleveret på rette sted.

 

Efter den 27. maj...
Når indsamlingen er veloverstået, er det tid til at få evalueret. Vi sender dig et evalueringsskema, hvor du kan fortælle os om, hvordan indsamlingen gik i dit område, og hvad vi kan gøre bedre til næste år. 

 

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Klik på knappen nedenfor og tilmeld dig som indsamlingsleder til Læger uden Grænsers landsindsamling.