Michel Lunanga/MSF

DR Congo

Den væbnede konflikt har voldsomme konsekvender for befolkningen i Den Demokratiske Republik Congo (også kaldet DR Congo). Mange mennesker er tvunget på flugt, sundhedssystemet er i knæ, og sundhedskatastrofer rammer børn og voksne hårdt.

Hvorfor arbejder vi i DR Congo?

  • Væbnet konflikt
  • Epidemier og sygdomme
  • Mangel på sundhedshjælp

Hvorfor har DR Congo brug for hjælp?

Mange års konflikt og borgerkrig har haft en alvorlig indvirkning på sundhedssystemet i Afrikas næststørste land, Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det offentlige sundhedssystem er stort set brudt sammen.

Konflikten i DR Congo, som var på sit højeste i 1990’erne, er af de mest langvarende og komplekse på verdensplan – og samtidig en af de mest dødelige.

Det anslås, at over fem millioner mennesker mistede livet under de to krige, der hærgede landet i andel halvdel af 1990’erne.

I 2002 blev der underskrevet en fredsaftale, men der er fortsat uroligheder i de østlige dele af landet, hvor hæren og adskillige væbnede grupper kæmper om kontrollen over områder, der er rige på naturressourcer – eksempelvis guld, diamanter, zink og kobber.

Civile frygter stadig at blive angrebet, voldtaget eller kidnappet, og angreb på civile skaber mange internt fordrevne. Ifølge FN lever over fire millioner som internt fordrevne i Den Demokratiske Republik Congo.

Nødhjælpsorganisationer som Læger uden Grænser har også været udsat for angreb i de mest uroplagede dele af DR Congo.

Det er helt uacceptabelt, at vi som neutral og upartisk medicinsk nødhjælpsorganisation ikke er fredet under en konflikt som i DR Congo.

Ebola

Landets 11. udbrud af ebola er netop overstået. Det varede fra juni til november 2020.

Det 10. udbrud blev erklæret overstået i juni 2020 og var med flere end 2.600 tilfælde er udbruddet det andetstørste ebola-udbrud i historien – kun overgået af epidemien i Vestafrika i 2014.

Vores indsats har især været fokuseret på at hjælpe lokalt sundhedspersonale med at behandle patienter og med at identificere og isolere smittede.

Tidligere udbrud

Den 1. august 2018 reagerede vi på et udbrud i Nord-Kivu-provinsen i den nordøstlige del af landet. En region, der er karakteriseret af vold og ustabilitet, hvilket gør det til første gang, at Læger uden Grænser opererer i et område med aktiv konflikt. .

Den 17. juli 2019 erklærede FNs internationale sundhedsorganisation, WHO, udbruddet for en sundhedskrise af international karakter.

Læger uden Grænser havde i juli 2019 flere end 530 udsendte til ebola-arbejdet i DR Congo, og vi assisterede 745 ansatte i sundhedsministeriet.

I juli 2019 blev mellem 80 og 100 mennesker diagnosticeret med ebola om ugen. Uganda bekræftede de første tilfælde af ebola-patienter, der var rejst fra DR Congo i juni, og millionbyen Goma bekræftede dets andet tilfælde. Alt sammen en alarmerende udvikling.

Sygdomme florerer i DR Congo

Epidemier af smitsomme sygdomme som mæslinger og kolera opstår årligt i DR Congo, hvilket er meget alarmerende.

Dårlig infrastruktur og et nærmest ikke-eksisterende sundhedsvæsen gør, at sygdomme ikke bliver forebygget eller bekæmpet. Rigtig mange mennesker har heller ikke adgang til rent drikkevand.

Syvårige Imani Kaneno lider af den smitsomme sygdom kolera. Han er derfor indlagt og får behandling på vores Masisi-hospital i provinsen North Kivu. © Marcus Bleasdale

I Katanga-regionen i den sydøstlige del af DR Congo har der for eksempel været epidemier af mæslinger med kun få års mellemrum.

Dette sker på grund af mangel på rutinemæssige vaccinationer og sundhedspersonale i de fjerntliggende dele af regionen.

I DR Congos lejre for internt fordrevne er der jævnligt udbrud af sygdomme som malaria og diarré, og tusindvis kæmper med underernæring.

En lille baby bliver vaccineret mod mæslinger i Katanga-provinsen, DR Congo. Foto: Rachel Corner

Hiv-smittede i DR Congo

Hiv-epidemien er også en stor udfordring i DR Congo.

På trods af de store fremskridt der er blevet gjort i kampen mod hiv og aids, kæmper mange patienter i Vest- og Centralafrika stadig med at få den behandling og den medicin, de har brug for.

Faktisk er det kun under en tredjedel af de hiv-smittede i Vest- og Centralafrika, der får den nødvendige medicin – de såkaldte antiretrovirale medikamenter (ARV), som bruges til at bekæmpe sygdommen.

15-årige Fely Mbuyi har aids. Han var alvorligt underernæret og led af lungebetændelse, da han blev indlagt på vores hospitalsafdeling i Kinshasa. Han blev sat i behandling med antibiotika og hiv-medicin, og efter et par uger havde Fely det så godt igen, at han kunne spise og gå lidt rundt. Han blev senere udskrevet og fik gratis hiv-medicin med hjem. © Christopher Hornstrup Thuesen

I DR Congo er cirka 83 procent af de hiv-smittede altså ude af stand til at få adgang til livreddende behandling, der kan forlænge deres liv markant.

Det betyder reelt set, at de står over for en dødsdom, når de får konstateret sygdommen. Ifølge UNAIDS er knap én procent af befolkningen i DR Congo smittet med hiv. Men i nogle områder er omkring 15 procent smittede.

DR Congo er et enormt land, og mange steder er det nærmest umuligt at få medicin frem til de smittede på grund af de store afstande og den manglende infrastruktur.

Der er også et stort stigma omkring sygdommen hiv/aids i DR Congo. Netop fordi det er svært og i mange tilfælde dyrt at få adgang til medicin, er der få, der er interesseret i at blive testet.

Vi prøver at vise vejen frem for at gøre medicin mere tilgængelig. Det er os, der tager ud, hvor de fattigste er.

Sådan hjælper vi i DR Congo

Vi har arbejdet i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) – det tidligere Zaire – siden 1977.

DR Congo er et af vores største projektland, og flere end 2.800 medarbejdere for Læger uden Grænser sørger hver dag for at sikre gratis lægehjælp til de mest udsatte befolkningsgrupper i landet.

Vores hold af sundhedsansatte arbejder blandt andet for at gøre sundhedspleje lettere tilgængeligt, så vi kan bekæmpe sygdomme, og vi reagerer også på akutte nødsituationer i hele DR Congo.

Vores medarbejdere når blandt andet ud til patienter i fjerntliggende landsbyer ved hjælp af motorcykler. © Jean-Pierre Amigo

På grund af sikkerhedsmæssige årsager er vi en af de eneste nødhjælpsorganisationer til stede i de østlige provinser i DR Congo, der grænser op til lande som Rwanda og Burundi.

Vi trodser de logistiske udfordringer i DR Congo og sørger for at vaccinere og behandle mennesker i nød i de fjerntliggende egne af landet.

For eksempel tilbyder vores mobile klinikker behandling af underernærede og ofre for sygdommen malaria i lejre for internt fordrevne.

Smitsomme sygdomme

En stor del af vores arbejde i DR Congo handler om at bekæmpe epidemier af forskellige sygdomme – for eksempel kolera, diarré, malaria, gul feber og mæslinger.

Den lille dreng Kamalondo bliver behandlet af vores medarbejdere i Katanga. Han er blevet smittet med mæslinger under epidemien og har også fået lungebetændelse som følgesygdom. © Leonora Baumann/hanslucas.com

I 2015 gennemførte vi en enorm vaccinationskampagne mod mæslinger, som alt for ofte bryder ud i DR Congo. 962.000 børn blev vaccineret, og næsten 30.000 fik behandling, da de allerede var blevet ramt af den smitsomme virussygdom.

Vi arbejder også på at forbedre adgangen til rent drikkevand og uddeler vandfiltre.

Så mange mennesker hjælper vi i DR Congo (2022)

  • 2.143.600 vaccinationer mod mæslinger under udbrud
  • 757.800  behandlet for malaria
  • 2.116.500 ambulante konsultationer
  • 13.600 operationer
  • 10.000 behandlet for seksuel vold

Hiv-behandlingen i hovedstaden

I DR Congos hovedstad, Kinshasa, har vi siden 2002 stået for omfattende medicinsk og psykologisk pleje af patienter, der er ramt af hiv og aids.

Vi har oprettet lokale centre i storbyen, hvor hiv-smittede kan komme og få udleveret gratis medicin og søge støtte hos frivillige, der selv er smittet.

Kinshasa er en storby med enorme afstande, så det er for dyrt for mange at skulle rejse langt for at få fat på den livreddende hiv-medicin, hvilket gør de lokale afdelinger nødvendige.

Vi driver også en hospitalsafdeling for alvorligt syge aids-patienter, hvor både børn og voksne er indlagt.

Mange kommer så sent, at de ikke står til at redde. Men heldigvis ser vi også, at for eksempel alvorligt syge børn hurtigt kan få det godt igen, når de kommer under behandling for de sygdomme, der kan følge med det at være hiv-smittet – eksempelvis tuberkulose, lungebetændelse og alvorlig underernæring.

Hvor ligger DR Congo?

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) – tidligere kendt som Belgisk Congo og Zaire – ligger i midten af Afrika og har mange naboer. DR Congo grænser op til Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan mod nord, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania mod øst, Zambia og Angola mod syd og Congo mod vest. 

Læs mere

Dødelig epidemi hærger i skyggen af COVID-19

Nye ebolatilfælde i DR Congo

Når de ikke engang har mad, hvorfor skulle de så have sæbe?

Alle kvinder fortjener den bedste fødselshjælp

Lions støtter Læger uden Grænsers akutte arbejde med ebola-udbruddet i DR Congo

Vi opfordrer til en uafhængig ebola-komité

Ny ebola-behandling: Vi kan undgå, at børn som Alpha dør

Massiv indsats mod mæslinger i DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

DR Congo ramt af værste mæslinge-udbrud i 7 år

Mæslinger i DR Congo: ”Børnene er sårbare”

Nordkivu, DR Congo: Læger uden Grænsers ebola-center lukket efter angreb

Dansk læge: Vi slipper ikke af med ebola

Marie Louise redder liv på motorcykel

Konflikten i DR Congo gør det sværere for vores læger at behandle ebola

DR Congo

Indbyggere: 102,3 mio.

Forventet levealder m/k: 59/63 år

Børnedødelighed: 79 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 2.670

Læger uden Grænser arbejdede første gang i DR Congo i 1977.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO