Vision 2020

Mission

Læger uden Grænser yder neutral og upartisk medicinsk nødhjælp til befolkninger i nød. For den enkelte patient og for udsatte befolkninger udfordrer vi konstant de medicinske, logistiske og geografiske grænser for nødhjælpsarbejde.
 

Vi accepterer ikke, at udsatte befolkninger ignoreres. Vi insisterer på dansk såvel som international opmærksomhed fra medier, politikere og befolkningen. Vi tror på, at viden og debat kan generere handling.
 

Vision 2020

Vi ønsker at bevare vores økonomiske og politiske uafhængighed og bevare organisationens høje troværdighed.
 

Vi vil være referencepunktet i Danmark for medicinsk nødhjælp. Vi vil være den organisation, som interesserede, inklusive pressen, søger til for information.


Vi vil styrke vores position som samlingspunkt for professionelle inden for medicinsk nødhjælp og sikre, at kvalificerede personer tiltrækkes og fastholdes i organisationen.


Vi ønsker at øge vores engagement i og bidrag til den internationale bevægelse.


Vi vil bidrage til øget kvalitet af vores feltarbejde ved at engagere os i forskning inden for medicinsk nødhjælp.