”Vi skal finde drengens blodåre – ellers dør han”

Antonia Zemp har været udsendt som sygeplejerske for Læger uden Grænser under kolera-epidemien i Yemen.

I Yemen er vi nødt til at behandle de dødssyge kolera-patienter hurtigere, end sygdommen dræner deres kroppe for væske. De kan miste op til 20 liter i døgnet. Det kan være svært at holde hovedet koldt midt i verdens største kolera-epidemi. Læs om vores sygeplejerskes kamp for at redde en 10-årig dreng. 

”Jeg forsøger at indsætte nålen i armen på 10-årige Ali. Han har haft diarré og kastet op siden i går. Han er ekstremt dehydreret og har brug for intravenøs væske.

 

Ali har sorte rander rundt om sine indsunke øjne, som står halvt åbne. Han reagerer stort set ikke.

 

Han har kolde hænder og fødder til trods for, at det er 42 grader i skyggen. Hans puls farer af sted og er svær at måle. Han trækker vejret hurtigt.

 

Hans blodåre er allerede kollapset, så det er overhovedet ikke en let opgave at sætte en nål i armen på ham. Jeg ringer til mine yemenitiske kolleger. De har mere erfaring med at finde en blodåre, der kan klare den intravenøse væskebehandling.

 

Suger væsken som en svamp

Vi ved alle, at Ali kæmper for sit liv.

 

Hans overlevelse afhænger af, hvorvidt vi finder en blodåre til væsken.

 

Sammen lykkes det os at indsætte to nåle og trykke væsken ind i Alis udmattede krop. Hans krop suger den tiltrængte væske som en svamp.

 

Heldigvis kan vi se en forbedring efter 20 minutter. Ali begynder at røre på sig og stønne. Hans mor græder af udmattelse, frygt og lettelse. Hun er helt overvældet og takker os.

 

Jeg har brug for et øjeblik til at trække vejret og håndtere mine følelser, mens mine kolleger allerede har travlt med den næste patient. De indsætter flere nåle og hjælper patienter med at drikke rehydreringsvæske.

 

Vi er nødt til at være hurtigere til at forsyne patienterne med væsker, end koleraen dehydrerer dem gennem akut diarré og opkastning. Hurtigere!

 

-	Kolera medfører kraftig diarré og opkastning, som giver store væsketab – op til 20 liter i døgnet.

Kolera medfører kraftig diarré og opkastning, som giver store væsketab – op til 20 liter i døgnet. © Malak Shaher

 

En epidemi ude af kontrol

I begyndelsen af maj åbnede vi et kolera-behandlingscenter på vores hospital i Abs i det vestlige Yemen. Bygningen bliver normalt brugt som skole.

 

Da epidemien begyndte, og antallet af patienter stadig var forudsigeligt, kunne vi behandle og isolere dem på hospitalet. Men dag for dag steg antallet af kolera-patienter, og hospitalet blev overfyldt.

 

Epidemien spredte sig så hurtigt, at de 50 sengepladser på det nyåbnede behandlingscenter allerede var for lidt efter den første uge.

 

Vi er ikke længere overraskede, når vi registrerer flere end 200 patienter om dagen. I slutningen af min udsendelse i Yemen var tallet steget til over 400 patienter dagligt. Epidemien er ude af kontrol.

 

Det er akut brug for mere hjælp for at bekæmpe kolera-udbruddet. Vi forsøger at følge med og lave flere og flere klasseværelser om til sygeafdelinger med sengepladser. Men plads er nok det nemmeste problem at løse.

 

Flere patienter betyder mere medicin, mere personale, mere vand, flere senge og flere toiletter. Det tager tid. I vores koordinerings-team forsøger vi at planlægge fremad, men det stigende antal patienter overvælder os.

 

En hverdag domineret af frygt

Det er ikke nemt at holde hovedet koldt. Heller ikke i 42 grader iført hovedtørklæde og en lang sort Abaya – en traditionel islamisk beklædning til kvinder.

 

Yemen er et udviklingsland, hvor en blodig krig har raset i over to år. Befolkningens lidelser er ubeskrivelige. Deres hverdag er domineret af frygt, sult, død og sygdom. Du kan slet ikke forestille dig, hvordan det er at leve i Yemen.  

 

Sundhedssystemet er allerede ekstremt svækket på grund af krigen. Under 50 procent af hospitaler og sundhedscentre fungerer stadig. Personalet har ikke fået løn i næsten et år. Der er mangel på medicin, da luft- og søveje er blevet blokeret.

 

En uhyggelig tanke

Nogle patienter ankommer til vores behandlingscenter og er så dehydrerede, at vi ikke kan redde dem.

 

Hvis du spørger familien, hvorfor de ikke kom tidligere, lyder svaret ofte, at de har ikke råd til transport. Eller at en bombe har ødelagt vejen til hospitalet. Eller at de frygter at blive ramt af et luftangreb på vejen. De vil derfor hellere blive hjemme.

 

Det er hverdag for befolkningen her. Hver historie tager pusten fra mig.

 

Mange gravide mister deres børn før fødslen, fordi kroppen er dehydreret. De dødes kroppe skal behandles på en særlig måde, så de ikke smitter mennesker under begravelsen.

 

Da jeg skulle vaske en død syv måneder gammel baby, var det værste ikke, at der lå en perfekt lille, men livløs krop foran mig. Det værste var, at jeg i al hemmelighed tænkte, at det måske var bedst for denne lille baby, fordi dens fremtid ville være en af de mest usikre og vanskelige i verden.”

 

Antonia Zemp er sygeplejerske og har arbejdet for Læger uden Grænser siden 2015 i nogle af de mest akutte og barske omgivelser. Hun er for nylig kommet hjem efter en udsendelse i Yemen.

 

Verdens største kolera-udbrud:

  • Kolera medfører kraftig diarré og opkastning, som giver store væsketab – op til 20 liter i døgnet.
  • Behandlingen består primært af væsketilførsel bestående af en blanding af rent vand, sukker og salte.
  • Sygdommen har spredt sig i Yemen, fordi sundhedssystemet er brudt sammen som en konsekvens af den borgerkrig, der hærger landet.
  • Ifølge WHO menes over en halv million mennesker at være blevet smittet med kolera i Yemen. Det er dermed det største kolera-udbrud i verden, lyder det fra Verdenssundhedsorganisationen.
  • Næsten 2000 mennesker er døde af sygdommen.
  • Yemen

    Indbyggere: 26,8 mio.

    Forventet levealder m/k: 64/67 år

    Børnedødelighed: 42 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 1.317
     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Yemen i 1994. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO