Den 4. maj 2009
Aguié d. 16.4
Tiden går hurtigt, og om en uge bliver vi næsten færdige med at vaccinere her i området. Jeg har ikke været i stand til at sende nye epistler, fordi vores landsby ikke har Internet og kun mulighed for at kontakte omverden via satellit-telefon, hvilket er dyrt og stadig ret langsomt. I øvrigt er satellit-telefonen dansk, produceret af Thrane & Thrane, ligesom de gode køleskabe og frysere, som bliver anvendt til at holde vaccinerne kolde er jyske, fra Vestfrost… Og det sidste danske islæt her i landet er ligesom i resten af verden de blå containere fra Mærsk…
Vi begyndte at vaccinere her i Aguiés distriktet den 10., Langfredag, med 9 hold, og programmet topper i dag med 17 hold. Det vil sige at cirka 30 gamle, slidte firehjulstrækker, som kører rundt med hver deres hold, som vaccinerer i en skole, et lille sundhedscenter eller et tredje sted. To af disse noget ramponerede køretøjer bærer tegn på, at de har kørt i Nordsjælland. Den ene er fra “Cliffs Auto” i Helsinge, og den anden reklamerer for Helsingør-Helsingborg overfarten… De fleste af disse biler er 20-30 år gamle og kører endnu, dog ikke helt problemfrit …
Mit job her er især af administrative karakter. Jeg skal holde regnskab og betale folk… Jeg gør det gerne hernede, men det bliver aldrig et ønskejob for mig. Alt betales med sedler og mønter, og i denne uge tager jeg to gange til Maradi for at ’købe’ flere penge. I mandags var jeg der og igen i morgen. Derfor skriver jeg i dag i håb om, at Internetforbindelsen vil virke i morgen i Maradi. El, vand og telefon virker ret godt her i landet, selv om man oplever hyppige strøm- og telefonafbrydelser, men ret kortvarige. Vand har vi haft hele tiden. Det ’kolde’ vand fra hanen er 35 °C og varmtvandshanen eksisterer ikke.
De sidste dage er temperaturen steget yderligere; i morges kl. 7 havde vi 31 °C i skyggen, og nu når klokken lige er blevet 12, viser termometret 42 °C. I går ved 15-tiden viste det 45 °C, stadig i skyggen; direkte i solen var det ude af skalaen, det vil sige over 60 °C. At sove på skumgummimadrasser og syntetiske lagener er ikke så rart. Jeg sover og sveder på mit håndklæde og må indrømme, at jeg også her sover ret godt, til kl. 5-6 når naboens hane for alvor kommer i gang sammen med den lokale imam som kalder til bøn…
Det er også kl. 6, at vaccinationssygeplejersker, lige nu har vi 4 af dem, kører fra huset til den anden side af byen for at hente vaccinerne og deres vaccinationshold. Jeg forsøger at tage ud at løbe hver anden dag, også ved 6-tiden, når luften føles næsten kølig. De indfødte griner lidt af den gamle idiot med meget hvide ben, men de hilser også meget venligt…
I søndags, Påskedag, blev vi kaldt til undsætning om eftermiddagen til “Bougouzaou”, en lille landsby, hvor tilstrømning af folk, som ville vaccineres var meget stor og de fine afspærringer, som skal lede folk til klasselokalet, blev ødelagt. Jeg blev bange for, at små børn ville blive trampet ned, men der skete ikke noget slemt. Der, efter at vi havde ordnet tingene igen, tog jeg billedet af den “sadistiske” vaccinatør, som griner bredt mens en lille pige skriger af skræk… Sadist var han nok ikke; men grinede nok af noget helt tredje… Dog kan man se at de ikke er ret blide når der skal stikkes i armen.
I eftermiddag var jeg med Stéphanie i Gorogo, hvor der skal vaccineres lørdag og søndag; hun skulle for anden gang sørge for, at budskabet om vaccination kommer igennem, og derfor blev der råbt op i dag, som var markedsdag. Ude i bushen har de ikke strøm, og Aguiés lokale radio kan ikke nå derude. Derfor er den mundtlige information meget vigtig, hvis vaccinationsdækningen skal være stor.
Stéphanies rolle er udelukkende at besøge samtlige landsbyer for at informere om hvor, hvornår og hvorfor folk skal lade sig vaccinere. Alt i alt kommer Læger uden Grænser til at vaccinere mellem halvanden og to millioner mennesker. I Aguié regner vi med at vaccinere små 300.000 mennesker.
Nu er klokken snart midnat; temperaturen er behagelig lav, på 35 °C, og i morgen tidligt, efter løbeturen, tager jeg til Maradi for at hente flere penge. Søndag skal vores folk have deres ugeløn, og lige i den måned er Læger uden Grænser sikkert den største arbejdsgiver i byen, hvor arbejdsløshed er enorm. Jeg skal også tilbage med nogle grønsager og andre madvarer, idet udbudet her i Aguié er ret begrænset. Mangoer og ananas fra Nigeria er der mange af, og de smager pragtfuldt…
Kærlig hilsen
Yakouba fra bushen.
