”Vi er her for at hjælpe - og vi forlader jer ikke”

© Mohammed Sanabani/Læger uden Grænser

Midt i mørket i Yemens borgerkrig redder vores kolleger sårede og syge. De trodser faren for snigskytter og bombardementer og tager hver dag på arbejde for at hjælpe de mennesker, som ellers ville dø. Men frygten er svær at slippe af med. Det fortæller Christopher, som netop er hjemvendt fra Taiz: et af de hårdest ramte områder i Yemen.

”Bomberne faldt tæt på hospitalet både nat og dag. Det var skræmmende, fordi vi vidste aldrig, hvad der kom til at ske.

 

Vi var nødt til at opføre os normalt. Men frygten lå hele tiden i baghovedet.

 

Du vidste aldrig, om en person ville møde op på hospitalet med et våben, eller om du en dag ville blive ramt af en granat eller et tilfældigt luftangreb.

 

Sammen om at hjælpe

Jeg var udsendt som logistiker på vores hospital for mødre og børn i Al Houban-distriktet i Taiz.

 

Mit job var at sørge for, at alt kørte på skinner, så det medicinske personale kunne udføre deres arbejde så godt som overhovedet muligt.

 

Taiz har været udsat for nogle af de mest intense kampe i Yemens borgerkrig. Der er luftangreb og konstante bombardementer i og omkring byen.

 

Bomberne rammer ofte områder med civile, private hjem og hospitaler. Der er masser af snigskytter, og i mange områder er jorden sået til med landminer. Der er ikke bare én fare for at blive slået ihjel. Der er mange.

 

Vi stod alle sammen midt i frygten – både de civile, vores lokale medarbejdere og os udsendte.  

 

En af de stærkeste og vigtigste følelser for mig var, at vi kunne fortælle dem:

 

”Uanset hvordan situationen udvikler sig, så er vi her sammen med jer, og vi går ingen steder.”

 

Chris har været udsendt for Læger uden Grænser i Taiz - et af de hårdest ramte områder i Yemens borgerkrig.

Christopher McAleer har været udsendt som logistiker i Taiz - et af de hårdest ramte områder i Yemen. © Læger uden Grænser

 

En hård dag i felten

Et af de sværeste øjeblikke for mig var den 17. november. Krigens frontlinje havde rykket sig to kilometer, og der var pludselig masser af kampe i byen.

 

Klokken var halv otte om aftenen. Jeg sad i vores bolig oven på hospitalet, da vi fik meldinger om en eksplosion på et marked i nærheden. Markedet var fyldt med besøgende – både mænd, kvinder og børn.

 

Først måtte vi finde ud af, om det kun var en enkelt eksplosion, eller om bombardementerne blev ved. Så snart vi var sikre på, at det var overstået, sendte vi ambulancer til markedet.

 

Et kaos af sårede og døde

Vi alarmerede vores traumecenter og hospital, der tager sig af mødre og børn. Alle skulle være klar.

 

Så gik vi nedenunder og forberedte os så godt, vi kunne.

 

Den aften tog vi imod omkring 30 ofre – både sårede og døde. De ankom til hospitalet i ambulancer, på ladet af firehjulstrækkere, i minibusser og i mindre biler.

 

Vi inddelte dem i grupper alt efter, hvor alvorlige deres skader var. Mange stod ikke til at redde.

 

Hvad gør vi, når der pludselig kommer et stort antal sårede ind på et af vores hospitaler i felten? Se videoen her:

 

 

 

En af vores egne blev dræbt

Det var på det tidspunkt, vi fandt ud af, at en af vores ansatte var blevet dræbt – en vagtmand i traumecenteret.

 

Han var død, da han ankom til traumecenteret.

 

Det tog hårdt på os alle. Det var svært for de ansatte at komme igennem den oplevelse – at se en af deres egne kolleger blive bragt livløs ind på hospitalet.

 

Krigens frontlinje skiftede så hurtigt, at nogle af vores lokale medarbejdere ikke kunne komme hjem den aften. De var nødt til at sove på hospitalet. De havde ikke andre steder at tage hen.

 

Sådan kan det se ud, når det pludselig vælter ind med sårede efter et angreb. Her ser vi et hospital i Aden, Yemen, fra 2015

Sådan kan det se ud, når det pludselig vælter ind med sårede efter et angreb i Yemen. Billedet er taget på et hospital i Aden i juli 2015. © Guillaume Binet/MYOP

 

De har kun os

Sundhedssystemet i Taiz er langsomt kollapset, og derfor har en masse mennesker ikke andre steder at gå hen for at få lægehjælp end der, hvor vi er til stede.

 

Læger uden Grænser arbejder på begge sider af krigens frontlinje. Vi driver et af de få hospitaler, der stadig står og fungerer i byen.

 

Her tager vi os hovedsageligt af kvinder og børn, men behandler også patienter med krigsskader. Hver måned hjælper vores teams på hospitalet omkring 400 børn til verden, og de mindste bliver også behandlet for underernæring.

 

En ukuelig befolkning

Indbyggerne i Taiz har hårdt brug for mad, lægehjælp, vand og et sted at søge tilflugt. Forholdene er forfærdelige. Men det, som slog mig mest, var de yemenitiske ansattes styrke og engagement.

 

Trods snigskytter og bombardementer kom de på arbejde hver dag. De var fast besluttet på at redde folks liv i Taiz. 

 

Selvom situationen er kritisk, har de ikke givet op. De kæmper videre - gejsten er ikke død i Yemen.”

 

Historien er fortalt af Christopher McAleer, der har været udsendt som logistiker i Yemen.

 

Vidste du:

  • 14,8 millioner mennesker har ifølge FN ikke adgang til lægehjælp i Yemen. Det er over halvdelen af Yemens befolkning.
  • Læger uden Grænser arbejder på 12 hospitaler og sundhedscentre i Yemen. Vi støtter også flere end 30 andre hospitaler og sundhedsklinikker i landet. 
  • Yemen

    Indbyggere: 26,8 mio.

    Forventet levealder m/k: 64/67 år

    Børnedødelighed: 42 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2015: 551
     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Yemen i 1994. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO