Trodsede krig og kolera - men så slog lynet ned

En læge behandler en lille syg patient på et hospital i Yemen © Læger uden Grænser

Over halvdelen af familien blev dræbt, og det eneste overlevende barn var forbrændt på 30 procent af sin lille krop. Det var et af de sværeste øjeblikke for Claire, som var udsendt for os til Yemen. Midt i en borgerkrig, hvor kampflyene kredser over hustagene, mens vi kæmper for at redde liv. 

”Da jeg fløj til Sana'a, var jeg virkelig chokeret over at se så mange ødelagte bygninger – både hospitaler, skoler og folks hjem. Enormt meget af Yemen er blevet udslettet.

 

Det er hjerteskærende at se et land, der i forvejen er så fattigt, blive sprængt i stumper og stykker.

 

Om natten kunne jeg høre fly kredse rundt i luften over mig. Det var skræmmende at vide, at de var derude, og at de bombede målrettet mod bestemt områder. Du kunne høre bombardementerne, når de ramte, og nogle gange skete det meget tæt på, hvor vi boede.

 

Det lokale personale ringede tit til mig hjemmefra om natten og sagde:

 

"Der har været et luftangreb her. Vi kan se det fra vores hus - der er bygninger i brand.”

 

Claire har været udsendt til Yemen

Vores projektkoordinator Claire har været udsendt til Yemen under den voldsomme koleraepidemi, der nåede sit højdepunkt henover sommeren. © Malak Shaher

 

Vores lokale ansatte lider

Det er intet mindre end utroligt, hvad Læger uden Grænsers lokale ansatte gør i Yemen. Da kolera-epidemien ramte, var de meget bange. Vi var alle bange, men de havde ikke set sygdommen før.

 

De så, hvor hurtigt kolera dræber folk. Men i stedet for at blive handlingslammet gik de på med krum hals og arbejdede i døgndrift.

 

Vores lokale ansatte lider virkelig. Ikke kun fordi Yemens økonomi er kollapset, men de har også alle sammen en historie om nogen tæt på dem, der er blevet syge eller er døde af en sygdom, som kan forebygges.

 

De kender ofte nogen, der kæmper ved frontlinjen eller en person, der er blevet kidnappet. De oplever så mange forfærdelige ting, men de kommer stadig på arbejde hver dag.

 

Ramt af lynet

Vi behandler mange patienter med krigsskader på hospitalet. Vi ser mange civile - ikke kun som et direkte resultat af kampene, men også fra tilfældige skyderier.

 

Der er tre til fem våben per indbygger i Yemen. Vi behandler mange børn, som er blevet såret ved et uheld, ofte fordi de har fundet et våben og brugt det som legetøj. De får ofte skader i ryggen eller hjernen.

 

Jeg glemmer aldrig den dag, hvor en hel forbrændt familie blev bragt til hospitalet. De var på vej til vores hospital, da de blev ramt af et lynnedslag.

Jeg glemmer aldrig den dag, hvor en hel forbrændt familie blev bragt til hospitalet. De var på vej til vores hospital, da de blev ramt af et lynnedslag.

 

Af alle de risici de tog for at komme til os - luftangreb, vildfarne kugler, bomber og kolera – var det et lynnedslag, der ramte dem.

 

Moren mistede fire af sine børn. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det. Moren og faren overlevede. Det samme gjorde deres tre-årige datter.

 

Men den lille pige var forbrændt på 30 procent af sin krop. Vi måtte amputere hendes hænder og en af ​​hendes fødder. Jeg besøgte hende hver dag i intensivafdelingen.

 

Jeg kunne ikke gøre meget, fordi jeg er ikke læge, men jeg kom for at se til hende. Det var vores lokale kirurg, som har arbejdet for os i omkring 10 år, der ringede til mig, da familien først blev bragt ind på hospitalet.

 

Moren har brug for håb

Kirurgen sagde til mig:

 

"Vi har den her patient. Det er en lille pige. Kan du komme og besøge hende? Hendes mor har brug for håb."

 

Jeg husker, at moren var i dyb sorg. Jeg besøgte pigen hver dag. Hovedsagelig for at se til hendes mor og forsøge at trøste dem og give dem håb.

 

Det er et af de hårdeste minder for mig - at være der for denne familie og støtte dem. At se denne stakkels lille pige og hendes familie blive ødelagt af en så tilfældig ulykke.

 

Jeg oplever desværre, at der i Vesten er en tendens til at tro, at disse mennesker i Yemen blot bekæmper hinanden, og det er deres egen skyld, at folk dør. Men konflikten i Yemen er mere kompleks.

 

Når alt kommer til alt, er det egentlig ligegyldigt, hvem der er ansvarlig.

 

De mennesker, som lider mest, er børnene, mødrene og de ældre. Og de har lidt alt for længe.”

 

Claire Manera er fra Australien og har været udsendt som projektkoordinator i Yemen.

  • Yemen

    Indbyggere: 26,8 mio.

    Forventet levealder m/k: 64/67 år

    Børnedødelighed: 42 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 1.317
     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Yemen i 1994. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO