Nasir Ghafoor/MSF

”Pludselig behandlede jeg mine egne nyfødte trillinger”

Det er noget helt særligt, når man som forælder selv må behandle sine egne børn. Da vores læge blev far til for tidligt fødte trillinger, frygtede han, de ville dø. En oplevelse, der har inspireret ham til at kæmpe for underernærede børn i Pakistan. 

”Jeg kan stadig huske, da mine børn blev født. Det var min kones første graviditet, og hun bar trillinger.

Mens jeg var på arbejde på Læger uden Grænsers klinik, fik min kone komplikationer. Hun var nødt til at føde vores trillinger i en anden by efter kun 31 ugers graviditet.

Hun fødte en pige og to drenge, som kun vejede henholdsvis 1,4, 1,2 og 1,1 kilo. Som læge ved jeg, at det er svært for så små babyer at overleve. Jeg var bange for, at mine trillinger ville dø.

26 dages op- og nedture

Hospitalet, hvor min kone fødte, overførte børnene til Læger uden Grænsers klinik i Baluchistan, da vi er de eneste i området, der kan tage os af for tidligt fødte børn.

Jeg behandlede mine børn i 26 dage. Der var op- og nedture. Men jeg kunne se, at de fik det bedre for hver dag, der gik.

Modermælk er altid første valg, og amning hjælper virkelig børnene med tage på.

De overlevede og begyndte at blive sunde. De er nu 16 måneder gamle og får stadig modermælk. De er lige så sunde som andre børn.

Sort te og honning efter fødslen

Jeg har arbejdet som læge for Læger uden Grænser de sidste fire år. På vores klinik i Dera Murad Jamali i Baluchistan ser jeg adskillige underernærede, for tidligt fødte og syge babyer hver dag.

Har du nogensinde været vidne til en mor, der nægter at amme sit barn, fordi hun er overbevist om, at mælken kan gøre hendes barn syg? Det har du sikkert ikke, men det er hverdag her.

Det østlige Baluchistan, hvor vores projekt Dera Murad Jamali ligger, er et område af Pakistan med masser af underernærede børn.

Da jeg først kom hertil for at arbejde, var jeg virkelig chokeret. Det er overraskende, at der i et område, hvor der ikke er mangel på mad, er så mange underernærede børn.

For hurtige graviditeter

Hovedårsagen er den lokale sundhedspraksis. Mødrene arbejder ofte i markerne, og det betyder, at de ikke kan investere så meget tid i at tage sig af deres børn derhjemme. Mange kvinder har stort set ingen pauser imellem graviditeterne, og de føder derfor børn for tidligt.

Efter en kvinde har født et for tidligt født barn, bliver kvinden opfordret til at vente noget tid med at få det næste barn for at give kroppen en pause. Men det sker normalt ikke.

Mange mødre ammer ikke, og de ved ikke, hvordan man gør det ordentligt. Derfor får babyer ofte sort te, urter og pulveriseret mælk, som bliver fremstillet under uhygiejniske forhold.

Jeg håber, at denne praksis ændrer sig en dag. Der er et enormt behov for at ændre samfundets bevidsthed omkring, hvad ordentlig sundhed er. I Læger uden Grænser arbejder vi meget hårdt for at nå detmål.

”Jeg vil redde dem alle”

Mine børn er et eksempel på, at selv om et barn bliver født for tidligt – alvorligt underernæret og med lav fødselvægt – kan barnet blive reddet.

Men forældre skal i første omgang beskytte deres børn ved at tage dem til hospitalet i tide, give dem modermælk osv.

Når jeg i dag ser et nyfødt barn kæmpe for sit liv, minder det mig om mine trillinger.

Det føles som om, at jeg behandler mine egne børn hver eneste dag.

Jeg vil redde dem alle.”

Vores læge Tufail Ahmad er fra Pakistan og arbejder med behandling af underernæring på vores projekt i Baluchistan i den østlige del af Pakistan.

Pakistan

Indbyggere: 229,5 mio.

Forventet levealder m/k: 67/69 år

Børnedødelighed: 65 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2021: 1.153

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Pakistan i 1986.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO