”Min hånd er helt oppe i livmoderen - moderkagen sidder fast”

Lucy og hendes nyfødte søn hviler sig efter fødslen i flygtningelejren i Doro.
Lucy og hendes nyfødte søn hviler sig efter fødslen i flygtningelejren i Doro. © Olivia Svane Christiansen

Hvad stiller man op som jordemoder i en flygtningelejr, når en nybagt mor bliver ved med at bløde efter fødslen, og der er få hjælpemidler til rådighed? Læs Olivias fortælling om en dramatisk fødsel i Sydsudan, hvor en mor mistede flere liter blod.

”Det er en fredelig morgen på fødeafdelingen. Flere kvinder er indlagt med deres børn, mens andre går rundt og venter på, at presseveerne skal sætte ind.

 

En af dem er Lucy. Hun venter sit sjette barn og har haft veer hele morgenen. Men fødslen skrider kun langsomt frem.

 

Pludselig går alting meget stærkt. Jeg står inde på den tomme fødestue og hører en nyfødt babys skrig i venteværelset.

 

Lucy sidder i en blodpøl

Jeg løber rundt om den skillevæg, der adskiller fødestuen og venteområdet og ser Lucy sidde på hug med sin nyfødte søn i armene og en stor blodpøl rundt om sig.

 

Den nyfødte dreng er i topform og synger sin egen fødselsdagssang ud i stærke toner.

 

Lucy virker en anelse chokeret over den fart, fødslen pludselig tog.

 

Olivia Svane Christiansen er udsendt som jordemoder til flygtningelejren i Doro i et halvt år.

Olivia er udsendt som jordemoder til flygtningelejren i Doro i et halvt år. © Olivia Svane Christiansen

 

Moderkagen sidder fast

Mine kolleger og jeg får klippet navlestrengen og hjulpet mor og barn ind på fødestuen. Lucy efterlader et anseeligt blodspor efter sig.

 

Vi skal hurtigst muligt få moderkagen ud, så blødningen kan stoppe.

Vi skal hurtigst muligt få moderkagen ud, så blødningen kan stoppe.

 

Min kollega forsøger sig, men uden held. Blodet siver roligt men støt ud i en bakke under Lucy.

 

Efter et par minutter tager jeg over, men jeg kan heller ikke få moderkagen fri. Lucy presser, og jeg lirker og trykker, men ligemeget hjælper det.
 

Moren er svimmel – blodtrykket falder

Blødningen tager til, og en kollega lægger drop i begge Lucys hænder. Hun får væske og medicin, men intet hjælper. Hun har nu blødt en liter.


Derhjemme ville jeg nu have tilkaldt læger og operationssygeplejersker. De ville have bedøvet Lucy og fjernet moderkagen, men det er ikke en mulighed her i flygtningelejren.

 

Lucy begynder at blive svimmel, og hendes blodtryk falder.

 

Løsningen er enkel: Den moderkage skal ud.

 

Mistet to liter blod

Forsigtigt fører jeg hånden helt op i livmoderen på Lucy og begynder at skrabe moderkagen ud.

 

Det er svært, og jeg kan kun forestille mig, hvor ubehageligt det må være. Men blødningen har oversteget halvanden liter nu, og hvis ikke livmoderen snart kan trække sig sammen, kan det blive livsfarligt.


Efter 10 minutters slid slipper moderkagen endelig, men nu er livmodermusklen så træt, at den ikke kan trække sig sammen.

 

Blødningen tager til, og vi tømmer bakken under Lucy: Nu har hun mistet mere end to liter.

 

Sådan ser det ud på fødegangen i Doro, hvor Olivia og andre udsendte fra Læger uden Grænser hver dag hjælper kvinderne til en sikker fødsel.

Sådan ser det ud på fødegangen i Doro, hvor Olivia og andre udsendte fra Læger uden Grænser hver dag hjælper kvinderne til en sikker fødsel. © Olivia Svane Christiansen

 

Jeg trykker på livmoderen i 15 min.

Med en hånd indvendigt og en udvendig tvinger jeg den nu tomme livmoder til at trække sig sammen, så blødningen stilner af.

 

Det gør jeg ved føre en knyttet hånd op mod livmoderen indefra og mase den sammen – ligesom en pose, man trykker flad. Den anden hånd trykker jeg ned på maven udefra.

 

Imens kalder mine kollegaer ambulancen over radioen:

 

Vi må overføre Lucy til en naboklinik, der kan operere hende, hvis ikke snart blødningen stopper helt.

Vi må overføre Lucy til en naboklinik, der kan operere hende, hvis ikke snart blødningen stopper helt.

 

Ambulancen er et kvarter om at komme, og i al den tid holder jeg på Lucys livmoder. Det er nogle meget lange minutter, men Lucy er heldigvis stadig ved bevidsthed.

 

Hurtig udrykning med ambulance

Ambulancen triller ind foran fødeafdelingen, og vi får båret Lucy ud.

 

Med i ambulancen kommer også en bedstemor med den nyfødte og Lucys bror, der heldigvis arbejder på klinikken.

 

Hvis det bliver nødvendigt med blodtransfusion, skal patienten selv medbringe donorer.


Turen til naboklinikken går hurtigere end normalt – chaufføren er helt med på alvoren, og vi hvirvler det røde støv op i en kæmpe sky efter os.

 

Ambulancen er klar til at køre Lucy til naboklinikken for at få hjælp.

Ambulancen er klar til at køre Lucy til naboklinikken for at få hjælp. © Olivia Svane Christiansen

 

Blødningen stopper ved 2,5 liter

Efter 13 minutter svinger vi ind mod naboklinikkens fødegang og bærer Lucy ind. Jeg forklarer lægen på stedet situationen, og vi tjekker blødningen: Den er stoppet.


Jeg er både overvældet og lettet.

 

Blødninger efter fødslen er en af de største årsager til, at nybagte mødre dør.

 

Tanken om, hvad der kunne være sket, hvis Lucy havde født i sit hjem er skræmmende.


Jeg er dybt taknemmelig over, at blødningen endelig stoppede ved 2,5 liter.

 

Respekt for de fødende

Her forlod jeg Lucy og hendes søn. Hun blev på naboklinikken i 24 timer til observation, men kom så tilbage til barselsgangen på Læger uden Grænsers klinik.

 
Jeg er fuld af respekt for de kvinder, vi får lov at hjælpe hernede.

 

Det er en stor glæde at kunne hjælpe dem igennem deres mange fødsler, og det er med ydmyg beundring, jeg ser dem forlade barselsgangen med deres børn i armene.

 

Læger uden Grænser har arbejdet i flygtningelejren i Doro siden 2011. Her yder vi lægehjælp til mange af de flere end 52.000 mennesker på flugt, der bor i flygtningelejren. Vi hjælper for eksempel de gravide til en sikker fødsel og behandler underernærede børn. 

  • Sydsudan

    Indbyggere: 12,3 mio. 

    Forventet levealder m/k: 56/59 år

    Børnedødelighed: 93 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2015: 3.322

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Sydsudan i 2011.

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO