Den 28. september 2007
Da jeg vendte tilbage til MSF-kontoret efter en ferie, talte alle om en mystisk sygdom i DR Congo.
Der havde været mange dødsfald, men det var ikke klart, hvad de skyldtes. Der var forskellige teorier på kontoret, men vi måtte vente på resultaterne af nogle røver, der var til analyse.
I mellemtiden sendte vi vores DR Congo akuthold til Kampungu, som er et af de hårdest ramte områder, for at isolere de syge midlertidigt.
Så, sidste mandag kom resultaterne fra et specialiseret laboratorium i Atlanta, USA: Nogle af prøverne viste Ebola.
Da vi blev klar over, at der var tale om Ebola, ændrede alt sig meget hurtigt.
Vores akuthold koordinerede et møde med vores vand- og sanitetseksperter, eksperter i epidemier, folkesundhedseksperter og human ressource-folk, som skulle beslutte, hvilket udstyr og hvilket personale, vi skulle sende.
Jeg gik om bord på et fly til Kinshasa, DR Congos
hovedstad, to dage senere.
