Fra Køge til traumecenter i Burundi
Mød en 37-årig krigskirurg fra Køge, der for et år siden tog med Læger uden Grænser til Burundi for at operere trafikofre og mennesker med skader efter slag, knivstik, skud og bomber. En oplevelse, der var overvældende men alligevel givende.
”Da jeg lagde mig til at sove den første aften efter min ankomst til traumecentret i Burundis hovedstad, Bujumbura, var jeg både træt og overvældet. Jeg havde modtaget fem ofre fra en bombe; flere, der havde været involveret i trafikuheld; og et antal mennesker, der havde været udsat for vold. Alt i alt havde jeg vel foretaget 10-12 operationer på en dag – og jeg var stadigvæk på tilkald, da jeg lagde hovedet på puden,” siger 37-årige Sune Jauffred.
Han fortæller, at operationsantallet i Danmark typisk ligger på en 2-3 stykker og at årsagerne selvfølgelig er langt mindre dramatiske og forfærdelige, end de er i Burundi, hvor man modtager det ene alvorligt skadede menneske efter det andet, og opererer i blinde uden røntgenbilleder og kollegaer at konferere med.
Svært og motiverende på samme tid
”Det begyndte fra dag 1, og jeg blev udfordret helt frem til den sidste dag seks uger senere. I starten kunne jeg ikke lade være med at tænke ’hvordan skal det dog gå’, men efter en lille uges tid vænnede jeg mig til det. Ting må gerne være hårde, så længe man rent faktisk gør en forskel, og det er jeg ikke i tvivl om, at jeg gjorde,” siger han og fortæller, at han var en af kun 2 kirurger, der servicerede byens cirka 700.000 indbyggere.
Sune Jauffred var dog den eneste ortopædkirurg, og derfor var det ham, der tog alle beslutninger og påtog sig alt ansvar i forbindelse med knoglebrud, ledbånd-, muskel- og seneskader på traumecentret. En oplevelse, der til tider kunne være angstprovokerende og en anelse utryg, men heldigvis også tilfredsstillende og stærkt motiverende.
Red dem, du kan
”Der var et fantastisk samarbejde mellem os læger, sygeplejersker og sundhedspersonale, og vi var aldrig i tvivl om, at vi hjalp rigtig mange. Som jeg ser det, så bliver man nødt til at acceptere vilkårene og gøre det bedste, man kan, efter omstændighederne. Disse mennesker havde brug for hjælp – og der var kun mig. Under alle omstændigheder fik de jo et bedre resultat, end hvis jeg ikke havde været der,” siger han og tilføjer, at opholdet i Burundi, fik ham til at tænke en hel del over, hvor heldige vi er med vores sundhedsvæsen herhjemme.
”Tænk at være født i Danmark, et fredeligt land med adgang til lægehjælp, medicin og moderne hjælpemidler. Sådan er det langt fra de fleste steder i verden, og det giver så god mening at hjælpe,” siger han og fortæller, at han da også var afsted med Læger uden Grænser igen 6 måneder efter hjemkomsten fra Burundi. Denne gang til Haiti – men det er en helt anden historie.
Læger uden Grænser sender i dag mere end 7.500 læger, sygeplejersker og andre ud til verdens brændpunkter om året – cirka 75 af dem er danskere.