DR Congo: "Folk dør af sygdomme der nemt kan forebygges"

Jane Coyne, leder af MSF´s projekter i DR Congo, beskriver i dette interview situationen i Nord Kivu og forklarer, hvad den tiltagende vold betyder for folks adgang til sundhed.

Hvordan er situationen lige nu?

De seneste kampe, som startede i august, har skabt en ny flygtningestrøm. Vi kender ikke de præcise tal - de ændrer sig hver dag. Men ifølge nogle estimater har mellem 100.000 og 150.000 måtte forlade deres hjem. De kommer oveni de mellem 300.000 og 500.000, som allerede er på flugt. Tallene skal tages med forbehold, da mange bliver fordrevet op til flere gange.

Uanset hvad, så står det fast, at disse mennesker lever under meget svære forhold. I de sidste 10-15 år har der aldrig været flere mennesker i lejrene end i dag. Disse mennesker lever i små hytter dækket med plastikpresenninger, som er deres eneste beskyttelse mod regnen. De er ikke i stand til at tage til deres marker og høste afgrøder. Deres adgang til mad er næsten helt afhængig af hjælpeorganisationers mulighed for at nå frem med forsyninger.

I lejrene lever folk under meget klemte forhold, hvilket øger risikoen for smitsomme sygdomme. Gennem de seneste måneder har vores hold behandlet kolera og mæslinger. Vi har haft en større mæslinge-epidemi i Nyanzal, og vi har observeret en forværring i sygdomme som malaria og diarré.

Hvad oplever MSF´s medarbejdere - og hvad gør de?

Vi yder både primær og sekundær behandling. I Rutshuru, for eksempel, står vi for driften af et hosiptal med 200 sengepladser med afdelinger for både intern medicins, pædiatri, kirurgi og intensiv medicin.

På hospitalet har vi haft en 50 procent stigning i indlæggelser i tredje uge af oktober. Som svar på det har vi øget vores indlæggelseskapacitet, øget antallet af vagter og styrket det farmaceutiske lager med yderligere forsyninger. 

Vi har også indsat mobile klinikker bemandet af vores hold i Rutshuru, som besøger de steder, flygtningene opholder sig. Vi udfører måske 100 til 150 konsultationer per dag, og de fleste af disse fokuserer på de mest sårbare patienter og børn under fem år.

Er der folk, MSF ikke kan nå frem til?

Konflikten i Nord Kivu involverer en lang række væbnede grupper, som kontrollerer forskellige områder. Det er svært at vide, hvem der har magten hvor, og man skal hele tiden være påpasselig. Der er områder i Nord Kivu, hvor der ikke har været en international organisation i lang tid. I disse områder ved vi af gode grunde ikke, hvordan folk har det.  

Hvad gør mest indtryk på dig i øjeblikket?

Det, der gør mest indryk lige nu, er problemets omfang. Både med hensyn til den eskalerende vold, antallet af flygtninge og den forværrede sundhedstilstand.

Vi havde jo en mæslingepidemi for nylig. Mæslinger er en sygdom, vi ikke ikke længere ser i den rige verden, fordi alle børn i dag vaccineres. Det bliver de ikke her - og problemet er altså ikke mangel på behandlingsformer, men den manglende dækninsgrad. Vi har 500 tilfælde af mæslinger på et meget lille sundhedscenter i en meget lille by. For mig at se, er det fuldstændig meningsløst, at børn skal dø uden grund af en sygdom, som meget nemt kan forebygges.

Hvad er det vigtigste budskab til omverdenen?

Folk her dør ikke af komplicerede ting. De dør af ting, som med få midler kan forebygges. Med de flygtningestrømme, vi har, lever folk under kummerlige forhold. Børn lider af luftvejsinfektioner, som ikke bliver behandlet. De får lungebetændelse, og når ofte ikke frem til hospitalet i tide. 

Det langsigtede konsekvenser af volden er, at folk ikke har adgang til basal sundhed. Vi kæmper for at ændre på det. Der, hvor vi er til stede, gør vi et godt stykke arbejde. Men der er så mange steder, hvor vi ikke er. Folk dør af ting, som alle bør gøre en indsats for at forhindre.

/eh