”Den lille pige har mistet sin bedste ven”

En dreng får behandling af Læger uden Grænser i Sierra Leone.
© Holly Pickett

Det er ofte nemt at skrive om alle de børn, der har vundet kampen mod en sygdom. Men hvad med dem, som ikke klarer den? Hvordan beskriver du den magtesløshed, frustration og sorg? Det har vores sygeplejerske Chris tænkt meget på, efter at han mødte tre-årige David i Sierra Leone.

"Jeg taler med sygeplejersken Mohamed, da vi får at vide, at et akut sygt barn er kommet til klinikken.

 

Mohamed og jeg løber forbi det overfyldte venteværelse, hvor adskillige mødre holder deres børn tæt ind til brystet, og videre ind på afdelingen.

 

I den første seng ligger der en lille dreng på ryggen og stirrer op i loftet. Han er for udmattet til at dreje hovedet mod mig, og hans øjne flimrer, da jeg kommer tættere på ham.

 

Drengens øjne fortæller mig, at de vil græde, men han har kun energi til at stønne.

 

 

Alt er stille

Mohamed forsøger at sætte et lille plastkateter i drengens højre arm, mens andre prøver det samme på den venstre.

 

Vores vurderinger bekræfter, hvad vi allerede ved: Drengen har feber, alvorlig malaria, anæmi (for lidt hæmoglobin i blodet) og lungebetændelse.

 

Hans navn er David, og han er kun tre år.

 

Det er almindeligt for børn at komme til vores klinik i en alvorlig tilstand. De fleste bliver raske, og jeg forventer, at vi kan stabilisere David og henvise ham til hospitalet, hvor han kan få en blodtransfusion.

 

Men Davids øjne bliver pludselig helt blanke, og hans ansigt mister sin mimik og bliver helt stille.

 

Vi har før oplevet, at børn som David helt mirakuløst får det bedre. Men der sker ikke noget. Alt er stille et kort øjeblik.

 

Et liv uden lillebror

Nogen bag mig bryder ud i gråd. Jeg vender mig om og ser en pige stå ved indgangen til afdelingen. Det er Davids seks-årige storesøster.

 

Kort derefter bryder Davids mor ud i gråd, så hans bedstemor.

 

Jeg ser igen på Davids søster og ved, ​​at den lille pige lige har mistet sin bedste ven. At hun vender hjem uden en lillebror at lege med.

Jeg ser igen på Davids søster og ved, ​​at den lille pige lige har mistet sin bedste ven. At hun vender hjem uden en lillebror at lege med.

 

David er pakket ind i et blåt og brunt filttæppe, og hans mor kan ikke holde sine tårer tilbage, da hun bærer ham ud af klinikken. Hans søster og bedstemor følger efter hånd i hånd.

 

Der er altid travlt her på klinikken – at et barn dør er desværre ikke ualmindeligt. Det er dog lettere at skrive om de børn, der vinder kampen mod underernæring eller malaria – dem, der overlever.”

 

Chris Sweeney er britisk sygeplejerske og udsendt til Sierra Leone. Det er anden gang, at han er i felten med Læger uden Grænser.

 

 

  • Sierra Leone

    Indbyggere: 6,5 mio.

    Forventet levealder m/k: 49/51 år

    Børnedødelighed: 120 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 590

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Sierra Leone i 1986. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO