Tilbage/Print/Send

Alle var desperate efter at få mad

Der var også tid til et smil og lidt hygge, da den danske sygeplejerske Birthe Roelsgaard arbejdede i Etiopien denne sommer. Foto: © MSF

Som forældre er det værste man kan opleve ikke at kunne give sine børn mad. Mødrene var desperate efter at blive hjulpet i vores centre, så deres børn kunne få mad igen, fortæller den danske sygeplejerske Birthe Roelsgaard, der i juli var udsendt til Etiopien for Læger uden Grænser. Hør hende fortælle og se hendes billeder.

Birthe Roelsgaard måtte nogle gange gå mange kilometer på mudrede og ufremkommelige veje for at nå ud til de ambulante klinikker i Kambatta-regionen i Etiopien, hvor tusinder af sultne mennesker stod og ventede på at blive inkluderet i Læger uden Grænsers ernæringsprogram. Medicinen blev transporteret på æselryg.

 

I dette slideshow på ca. tre minutter kan du se hendes billeder og høre hende fortælle om glæden ved at hjælpe masser af børn, og smerten ved at være nødt til at afvise nogle fra at blive optaget i ernæringsprogrammet, fordi de ikke var underernærede nok.

 

Læs det seneste nummer af Nyhedsjournalen, som sætter fokus på underernæring.