Skoler

 

Andre spørgsmål om sygdomme

Kvinden på billedet bærer mundbind, for at undgå at smitte andre med tuberkulose. Foto: © Sophie Scott

Læger uden Grænser behandler en række sygdomme i de lande, som vi arbejder i. Ud over at give medicin og anden behandling til mennesker, der er hiv-positive eller underernærede, sender vi også hold af sted til lande, hvor der pludselig opstår udbrud af for eksempel meningitis, mæslinger eller gul feber.

Her på siden kan du læse svar på nogle af de spørgsmål, vi tidligere har fået om andre sygdomme. Du kan også læse mere i vores medicinske leksikon.

 

Hvilke sygdomme dør folk typisk af i de lande Læger uden Grænser arbejder i?
Malaria og hiv/aids dræber flest mennesker i udviklingslandene, men også tuberkulose og andre sygdomme, som stort set er udryddet i de rige lande, er et stort problem. 

Der findes ikke vacciner mod hverken hiv eller malaria. Indtil videre er den mest effektive måde at beskytte sig mod malaria at sove under myggenet. Det forhindrer myg, der bærer malaria-parasitten, i at stikke og dermed smitte mennesker.

 

Læger uden Grænser forebygger hiv/aids ved at give gravide hiv-smittede kvinder medicin, så risikoen for at deres børn får sygdommen mindskes. Et andet og vigtigt element i forebyggelsen er at oplyse om sygdommen og hvordan den smitter og ved at uddele kondomer.

Både malaria og hiv/aids er meget udbredte og kun en lille del af de smittede har råd til og mulighed for at blive behandlet. Læger uden Grænser arbejder for, at alle får adgang til livsvigtig medicin.

 

Hvorfor er rent vand så vigtigt?
Mange sygdomme opstår, hvis der ikke er rent drikkevand til stede eller hvis urent vand ikke bliver ledt væk.Det gælder for eksempel kolera og malaria, som begge kan være dødelige, hvis de ikke bliver behandlet.

 

Læger uden Grænser arbejder derfor mange steder på at sørge for, at der er rent vand og på at bygge afløb og vandledninger, opretholde hygiejne og sørge for, at der bruges rent vand til madlavning.

 

Hvordan er udviklingen for de forskellige sygdomme i Afrika?
Verdenssundhedsorganisationen WHO fører statistik over, hvor mange mennesker, der bliver ramt og dør af forskellige sygdomme. Du kan finde tallene på Verdenssundhedsorganisationen, WHOs, statistikside.

 

Hvad er konsekvenserne af de mange sygdomme og hvad kan Danmark gøre ved det?
I 2000 kom WHO med en rapport, der viste sammenhængen mellem fattigdom og befolkningernes dårlig sundhedstilstand. Den beskrev, hvordan sygdommene i de fattigste lande underminerer landenes muligheder for at udvikle sig.

 

Ifølge rapporten vil investeringer i forbedret sundhed både forbedre leveforholdene for det enkelte menneske og hjælpe den økonomiske udvikling for hele landet. Det betyder, at landet vil have bedre muligheder for en generel forøgelse af levestandarden, hvis man investerer i at bekæmpe sygdommene, der rammer befolkningen.
 
Hvis Danmark skal gøre mere for at hjælpe lande, der plages af dødelige sygdomme, skal der bruges flere penge på at bekæmpe sygdomme. De tropesygdomme, der næsten udelukkende rammer den fattige del af verden, skyldes desuden, at der ikke forskes nok i, hvordan man bekæmper sygdommene. Medicinalindustrien har ikke økonomisk gevinst af at udvikle medicin mod disse sygdomme. Derfor kan Danmark hjælpe aktivt ved at satse mere på forskning i sygdomme, som primært rammer befolkningen i udviklingslandene.

 

Kan sygdomsramte børn leve et normalt liv?
Det afhænger af, hvad de fejler, hvilken behandling de får, og hvor de bor. I Danmark kan eksempelvis børn med hiv leve et forholdsvis normalt liv, fordi de får såkaldt ARV-behandling. Hiv-smittede børn i fattige lande har ikke altid samme mulighed, hvilket betyder, at deres liv ofte bliver præget af sygdom og tidlig død.

 

I mange fattige lande er der ikke nok læger. Det betyder, at folk, der bor langt væk fra byerne, er afskåret fra at få hjælp, hvis de bliver syge. Dertil kommer, at det mange steder koster penge at blive tilset af en læge eller sygeplejerske og få medicin. Penge, som fattige mennesker ganske enkelt ikke har, uanset hvor syge de er, og hvor meget de har brug for medicin og lægehjælp.

 

Læger uden Grænser har i mange år lagt pres på medicinindustrien for at få den til at udvikle hiv-medicin, som er tilpasset børn, og det er lykkedes. I Læger uden Grænsers projekter behandler vi både børn og voksne, som er hiv-smittede.

 

Hvad dør børn af udover hiv/aids?
Børn dør i dag desværre af sygdomme, som godt kan forebygges eller behandles, som for eksempel mæslinger, diarré, meningitis og tuberkulose. Børn, som er underernærede eller smittet med hiv, er særligt udsatte for at blive smittet med andre sygdomme.

 

Hvad kan man gøre for at løse det politiske problem?
Læger uden Grænser er en neutral og upolitisk organisation, som ikke har nogen direkte politisk indflydelse. Men vi forsøger at påvirke de politiske beslutningstagere gennem information, oplysninger og vidnesbyrd fra de udsendtes arbejde i felten.

 

Som reaktion på den manglende forskning i behandling af sygdomme, der primært rammer fattige mennesker, var Læger uden Grænser i 2003 sammen med en række ansete sundheds- og forskningsinstitutter med til at danne organisationen ’Drugs for Neglected Disease Initiativ’, DNDi. Organisationen sætter blandt andet fokus på udvikling af medicin til de sygdomme, som vi synes bliver overset. DNDi er en såkaldt non-profit organisation, det betyder, at den ikke arbejder på at tjene penge på sine aktiviteter.