Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Iran



Foto: © Siavash Maghsoudi
Iran er værtsland for et af de højeste antal flygtninge i verden. FN’s højkommissariat for flygtninge (UNHCR) rapporterede i 2009 om flere end 930.000 dokumenterede afghanske flygtninge i Iran, mens antallet af papirløse afghanske flygtninge vurderedes at være på op mod to millioner.

 

Læger uden Grænser ydede nødhjælp til flygtninge i Zahedan, hovedbyen i den iranske provins Sistan-Balochistan, hvor flygtninge de sidste 30 år har krydset grænsen fra Afghanistan. Antallet af udokumenterede flygtninge fra Afghanistan anslås at være omkring 200.000 i byen og helt op til 500.000 i provinsen.

 

Mad, medicin og nødhjælp til flygtninge
Læger uden Grænser har oprettet tre klinikker i Zahedan. I 2009 blev der i gennemsnit gennemført flere end 6.700 konsultationer om måneden. Et hold gennemgår de områder, hvor flygtningene bor, og finder frem til dem, der har brug for hjælp, og Læger uden Grænser uddelte mad og basal nødhjælp til 1.290 familier.

 

Sundhedsundersøgelser af gravide og barslende
For at imødekomme det voksende behov for medicinsk tilsyn med gravide og nybagte mødre og deres børn, blev antalet af konsultationer før- og efter fødslen  øget i 2009. Konsultationerne tilbydes fra de tre klinikker, ligesom kvinderne får mulighed for at få opfølgende hjemmebesøg af jordemødre.

 

Afghanske flygtninge sendes tilbage
I 2002 gennemførte den iranske regering en hjemsendelsespolitik, der stadig er gældende, selvom forholdene i Afghanistan forværres dag for dag. Mange mennesker ønsker ikke at vende tilbage til Afghanistan og foretrækker at blive i Iran. Nogle flygtninge vender endda tilbage til Iran efter at være blevet udvist  trods  de vanskelige leveforhold flygtninge møder i Iran. De er i mange tilfælde underlagt restriktioner i forhold til at arbejde, de har ringe muligheder for at uddanne sig og for at få lægehjælp eller sundhedsydelser.

 

Læger uden Grænser har arbejdet i Iran siden 1996.


Teksten stammer Læger uden Grænsers  internationale aktivitetsrapport 2009 og opdateres årligt.

 

Sidst opdateret: 28. jul 2010

 

Iran

Indbyggere: 73,3 mio.

Forventet levealder: 72 år

Børnedødelighed: 32 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2009: 73

MSF har arbejdet i Iran siden 1996

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000